Butikker skaber sig en ny fremtid

Coop 2. maj 2015 -
This describes the image
Skrevet af: Redaktionen

En af de største udfordringer i detailhandlen i dag er at binde e-handlen sammen med de traditionelle fysiske butikker og at udvikle de fysiske butikker, så de også i fremtiden appellerer til kunderne.
Detailhandlens udfordring er på dagsordenen på Detail-forums store heldagsarrangement, New Retail
Day '15, der finder sted den
6. maj i Rødovre. Detailforum er et tværfagligt netværk for ledere i dansk detailhandel og brancher, der knytter sig til detailhandlen.
Den moderne forbruger er i dag konstant til stede på de elektroniske medier, hvad enten de sidder hjemme ved computeren og køber ind online eller de går på opdagelse i butikker på nettet for at sammenligne udvalg og priser.
I dag starter hvert andet køb med, at kunden først søger på nettet. Men det betyder ikke, at kunderne ikke ønsker at komme i de fysiske butikker. Udviklingen stiller blot nye krav til, hvad fysiske butikker skal kunne tilbyde.
Detailhandlen skal i dag være relevant og til stede på alle kanaler, og forbrugerne skal kunne besøge dem uanset tid og sted - på den hastige vej mellem hjem og job, om dagen såvel som om natten. Derfor skal detailhandlen uanset kanal kunne give en ensartet og sammenhængende oplevelse, som i dag kaldes omnichannel.
Stort program
Detail-forum arrangerede sidste år en velbesøgt New Retail Day, og opmuntret af de mange deltagere følger klubben nu succesen op med en ny retail-dag.
Dagens hovedtaler bliver Matthew Brown, der er Managing Director i konsulent
firmaet Echochamber, som
fokuserer på detailhandel. Firmaet spotter innovation i detailhandel på det internationale scene og fortæller og inspirerer om nye tendenser i branchen.
Echochamber har bl.a. har et nært samarbejde gen
nem flere år med de store
engelske kæder Marks & Spencer, Waitrose og Tesco, men også med globale mær
kevarefirmaer som Nike og
Ikea.
På konferencen bliver der indlæg om bl.a. de fem største og vigtigste trends, som detailbranchen skal forholde sig til i de kommende år, og om Irma-konceptet med fokus på udvikling af butikkerne og Irma.dk.

Opdateret 10. nov 2020