Brugsuddeler takker af efter 35 år

Coop 2. okt 2019 -
This describes the image
Hans Jørgen Andersen stopper som brugsuddeler SuperBrugsen Skjern Foto: SuperBrugsen Skjern

Europa venter forude, når brugsuddeler Hans Jørgen Andersen næste måned går på pension.

SuperBrugsen i Skjern skiftes ud med en ny autocamper, der skal køre Hans Jørgen og hustru Anne-Marie Andersen på nye eventyr.

I første omgang til Italien, men også Spanien og Portugal venter.

- Vi regner med, at camperen skal ud at køre tre-fire måneder om året, hvor vi kommer rundt i Europa. Jeg kunne også godt tænke mig at komme til England, Skotland og Irland, siger Hans Jørgen Andersen til Ugeposten Skjern i anledning af det snarlige otium.

Den snart 62-årige uddeler blev udlært i Brugsen i Ørnhøj i 1977 og har været uddeler siden 1984.

Efter syv år i Kibæk og 16 år i Sunds kom Hans Jørgen Andersen i 2005 til SuperBrugsen i Skjern.

Her har han blandt andet været med til flere om- og udbygninger, han har stået for vinafdelingen, og arbejdet ved kasselinjen har han også holdt ved lige, selv om der er kommet flere administrative opgaver til i årenes løb.

Opdateret 10. nov 2020

Vil du vide mere?