Brugsforeninger overtager kriseramt SuperBrugs

Coop 5. apr 2019 -
This describes the image
Foto: Helle-Karin Helstrand
Skrevet af: Søren Tougaard

De selvstændige brugsforeninger i Asnæs, Fredensborg, Sorø og Store Heddinge er gået sammen og overtager 1. maj SuperBrugsen i Korsør fra Coop.

Samme model har været en succes i en række andre byer. F.eks. i Sorø og Store Heddinge, hvor kriseramte butikker er blevet forvandlet til fremgangsrige butikker under brugsforeningerne som nye ejere.

- Vi tror, at vi med vores fælles erfaringer kan være med til at udvikle butikken i Korsør, så den bliver endnu mere attraktiv for kunderne, siger direktør Steen Bjerre Hansen, direktør for det nye fælles selskab Korsør Detail og uddeler i SuperBrugsen Store Heddinge.

I SuperBrugsen er man meget tilfreds med løsningen.

- Det er meget positivt, at dygtige og visionære brugsforeninger på denne måde går ind og tager ansvar, som sikrer butikkens fremtid og giver kunderne endnu bedre oplevelser. Og som forhåbentlig også er en god investering for de selvstændige foreninger, siger SuperBrugsens kædedirektør Jesper K. Andersen.

Opdateret 10. nov 2020

Vil du vide mere?