En lang række apoteker - hovedsagelig i landdistrikterne - kan være i fare for at lukke, fordi økonomien ikke kan hænge sammen.

Sådan lyder det fra Danmarks Apotekerforening, der lige nu er i gang med at forhandle den toårige aftale, som apotekerne har med Sundhedsministeriet. Den fastlægger blandt andet, hvor meget apotekerne må tage for medicinen.

Lukker apotekerne på landet, er Coops Dagli’Brugser og Dagrofas Spar- og Min Købmand- butikker dog klar til at tage over.

- Vi vil gerne stå for udleveringen af den receptpligtige medicin og gør det i forvejen i nogle af vores butikker, siger informationsdirektør i Coop, Jens Juul Nielsen.

Han tilføjer, at tre ud af fire Dagli’Brugser, der for manges vedkommende ligger i landdistrikterne, i dag har en aftale med et apotek om udlevering af medicin.

Nogle apoteker siger nej

Coops egen butikker får håndkøbsmedicin leveret fra Coop, mens nogle af de selvstændige foreninger sælger håndkøbsmedicin fra et apotek. Flere apotekere stiller nu krav om, at butikkerne skal købe håndkøbsmedicin af dem.

- Nogle apoteker er faldet fra det sidste stykke tid, da de ikke ønsker at bruge os som udleveringsted, såfremt vi ikke køber vores håndkøbsmedicin fra dem, siger Jens Juul Nielsen.

I Dagrofas kæder Spar, Min Købmand og Let-Køb er det i dag også langt over halvdelen, der udleverer receptmedicin fra et apotek.

- Vi følger selvfølgelig apotekernes udvikling tæt, og vores butikker er klar til at løfte den opgave, der er behov for lokalt, siger Richo Boss, der er direktør for de tre kæder. Ikke en god løsning Anne Kahns, formand for Danmarks Apotekerforening, mener dog ikke, at dagligvarebutikkerne kan erstatte apoteket.

- Medicin kan ikke sammenlignes med andre varer, man sælger i detailhandlen. Medicin kræver faglig rådgivning fra uddannet personale, så man ved, hvordan man skal tage det korrekt. Derfor er den faglige dialog på apoteket så vigtig, siger hun.

Derudover mener hun, at et byapotek ikke nødvendigvis har økonomi til at bringe medicinen ud på landet.

- De brugser og købmænd, der i dag er medicinudleveringssted for et landapotek, har selvfølgelig mulighed for at få medicinen leveret fra et andet apotek i en større by, hvis landapoteket må lukke. Men det skal kunne løbe rundt. Apoteket får 10 kr. for at bringe en medicinpose ud til et medicinudleveringssted, og er der bare to-tre poser pr. gang, dækker det ikke omkostningerne til en længere transport. Det kan betyde, at medicinen bliver bragt sjældnere ud, og dermed bliver servicen forringet for borgerne i de mere tyndtbefolkede dele af landet, siger Anne Kahn.

Næsten 300 enheder i risikozonen

En revision af Apotekerloven i juli 2015 gav apotekere mulighed for at åbne flere filialer, og det har betydet, at der er åbnet 183 nye apoteker. Mange af dem ligger i storcentre eller sammen med en dagligvarebutik. Samtidig blev apotekernes begrænset i at sælge en række varer, som ikke har noget med medicin at gøre. Den begrænsning sammen med en løbende reduktion af det beløb, som apotekerne må tage for ekspedition af recepter og salg af medicin, betyder ifølge Apotekerforeningen, at en lang række apoteker har svært ved at klare sig.

Apoteker i Tarm, Skjern og Ølgod siger eksempelvis til Dagbladet Ringkøbing-Skjern, at hun ikke længere kan leve af at sælge medicin. Hun fortæller, at det koster hende 13 kr. at foretage en hurtig ekspedition af et lægemiddel til en borger - det får hun i øjeblikket 5,50 kr. for.

35 apoteker er ifølge apotekerforeningen i fare og sammen med dem en lang række filialer, apoteksudsalg, håndkøbsudsalg og medicinudleveringssteder. I alt 294 apoteksenheder med medicinudlevering i landdistrikterne er truet.