Den første brugsforening i Danmark åbnede i 1866 i Thisted og blev startskuddet på den danske andelsbevægelse. Åbningen af den lille butik regnes for en milepæl i dansk detailhandels historie, men det var lige så betydningsfuldt, da omkring 600 brugsforeninger i 1896 gik sammen og oprettede Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger - populært kaldet FDB -, som er forløberen for nutidens Coop Danmark.

Det var nemlig ved at gå sammen i FDB, at detailbutikkerne for alvor fik indkøbsstyrke til at markere sig over for mærkevareindustrien og samtidig blev store nok til selv at kunne producere varer til bevægelsens egne butikker, alt sammen i bestræbelserne på at kunne tilbyde forbrugerne fødevarer af en god kvalitet til priser, der var til at betale for den gennemsnitlige familie.

Nu er der gået 150 år siden åbningen af den første brugs, og i den anledning har forfatteren Kristian Ditlev Jensen skrevet et mammutværk, "Vi mødes i Brugsen", om den danske brugsforeningsbevægelse fra begyndelsen i 1866 og frem til de nyeste visioner for fremtidens dagligvarehandel.

Man får hele forløbet i den rigt illustrerede bog, men den bruger størstedelen af pladsen til tiden siden Anden Verdenskrig og frem til i dag.

Virksomheden

Beskrivelsen af brugsen er i virkeligheden mange historier.

Den røde tråd er naturligvis virksomhedens udvikling. Virksomheden består dels af butikkerne og i flere årtier af virksomheder, der fremstillede FDB's egne varer.

I årene efter krigen begyndte FDB at samle butikkerne i en egentlig kædedrift. Brugsforeningerne landet over havde forskellige navne og en meget individuel identitet på facaderne, men i 1948 begyndte man fra centralt hold at lave facader med det nye, officielle fælles navn, Brugsen. Siden har butikkerne under FDB og i dag Coop været gennem en rivende udvikling, hvor kæderne Irma og Fakta blev købt til og Brugsen blev skilt ud i tre kæder, og man bevægede sig ind i varehussektoren med Kvickly og det hedengangne Obs!

Den store plads i bogen tildeles dog historien om forbrugerne og butikkernes tilbud af både fødevarer og brugsting.

FDB var tidligt ude med selv at åbne fabrikker, der kunne producere de mange volumenvarer, men den epoke fik en ende, da det bedre kunne betale sig at lade industrien fremstille kæderne egne mærker. FDB var med til at introducere fænomenet privale label, som i dag er en vigtig hjørnesten i alle dagligvarekæder, og den historie giver bogen et godt indblik i.

Desuden rummer den i spændende opslag et væld af kuriøse sidehistorier fra FDB's virke.

Varerne

Historien om Brugsen skal imidlertid foldes bredere ud, for det er også både samfundshistorie og kulturhistorie.

FDB ønskede ikke kun at levere margarine, kaffe, havregryn og mange andre fødevarer fra egne fabrikker, men ville også sætte sit præg på det danske hjem. FDB producerede og solgte egne møbler, tegnet af nogle af dansk møbelarkitekturs største navne under ledelse af en af de helt store koryfæer, Børge Mogensen. Efter en pause fremstiller FDB igen egne møbler.

Historien om FDB handler også om at ville andet og mere end blot at stille hylder til rådighed for mærkevareindustrien. FDB ville gøre en indsats for at højne folkesundheden, og derfor kom FDB's Centrallaboratorium, madpyramiden og prøvekøkkenet til at sætte nye standarder for kvaliteten af danske dagligvarer, ligesom det har givet genlyd i hele branchen, da Brugsen som de første indførte økologiske varer i 1981.

Plakaterne

FDB har også med held sat sit aftryk på dele af dansk kultur- og reklamehistorie med plakater, der blev tegnet af tidens førende kunstnere, og reklamer med populære filmskuespillere, der sikrede salgsbudskabet en virkningsfuld gennemslagskraft.

Bogen er underholdende læsning for den, der interesserer sig for en vigtig del af dansk forbrugshistorie, men bogen rummer ikke kalorier nok til at tilfredsstille den læser, der især interesserer sig for Coop-koncernens brogede udvikling som virksomhed især siden 1980'erne. Den bog har vi stadig til gode.

AF Henrik Denman
hede@dhblad.dk

FDB benyttede i mange år tegnere, der blev rekrutteret fra en generation af kunstnere, der brød igennem i 1930'erne. Her den kendte plakat for Davre-havregrynspakkerne, tegnet af Aage Sikker Hansen i 1945.

Illustration fra bogen