Jeg ved ikke, hvor udbredt fænomenet er, men for mig kan det tage lidt tid at få hjernen skruet op i fulde omdrejninger, når en ny uge begynder. Jeg kan huske, at begrebet ”ferie- dum” blev lanceret af en tysk professor på landsdækkende tv for et antal år siden - så måske kan man tale om ”weekend-dum” som en mildere variant, når hjernen har været koblet uvant meget fra.

I begyndelsen af denne uge blev vi imidlertid sat lidt mere på prøve, da 1. april faldt på en mandag, hvor vi desuden var stået en time tidligere op end hele vinteren på grund af overgangen til sommertid. Risikoen for at falde for en aprilsnar var mere end overhængende.

Hvilke nyheder skulle man nu tro på?

Kunne det virkelig passe, at togene ikke kørte øst for Odense? Hvorfor kun øst for? Men det var rigtigt nok.

Kunne det passe, at EU-parlamentarikere vil forbyde brugen af kød-relaterede ord som pølse og bøf, når det gælder plantebaserede produkter? Det kunne det - vist nok.

Og hvad med Nemlig.coms første fysiske butik? Hvorfor skulle de ikke finde på at lave sådan en?

På bagsiden af denne uges Dansk Handelsblad har vi lavet en mindre samling af branche-relaterede aprilsnarre.

Det er jo ikke sikkert, at du, kære læser, har nået at se dem alle sammen.

Da Coop Danmark dagen før 1. april sendte en pressemeddelelse ud under overskriften ”Coop klar til et nyt navn”, var det imidlertid også en af de svære.

Det er en af den slags, der i mediebranchen går under navnet ”clickbait” - altså klik-madding. Vi bider på, fordi vi gerne vil vide, hvad der gemmer sig bag sådan en overskrift. Og nogle gange bliver vi skuffede.

Mens andre af branchens aprilsnarre - for eksempel Nettos uskyldige med det nye hypergrønne tøjmærke, der så ud til at bruge kål som det primære materiale - vender sig ud mod forbrugerne, lignede Coops aprilsnar mere noget, der taktisk vendte ind mod Coop-familien selv.

Selv om et mindre antal erhvervsjournalister er helt med på, at spørgsmålet om ét fælles navn for Coops kæder er ret betændt i den kooperative bevægelse, er der ikke ligefrem nogen folkebevægelse, der kæmper for, at det så skal være Brugsen - frem for Coop.

Men det kan jo komme. Det helt håbløse ’Broopsen’-navn i aprilsnarren kunne imidlertid ligne et typisk dansk kompromis, når det sikrer, at ingen vinder, og ingen er tilfredse.

Lur mig, om ikke Coops adm. direktør, Peter Høgsted, har nydt at blive citeret for følgende i aprilsnarren:

- Med det nye navn bærer vi vores mere end 150-årige historie ind i en ny tid. Vi hylder Brugsen, vi favner fremtiden og vi styrker fællesskabet. Med den indstilling er vi klar til at tage hul på et nyt stort kapitel i den danske brugsforeningsbevægelses historie.

De stærkeste Brugsen-tilhængere syntes dog næppe, at den var så sjov, når emnet nu er så ømt. Men i dagligvarebranchen bliver Coops navnedebat fulgt tæt.

I løbet af få timer indtog vores versionering af den oprindelige pressemeddelelse pladsen som den mest læste under overskriften: Nu sker det: Coops butikker får fælles navn.

Jeg skal være den første til at indrømme, at vi også brugte clickbait. Og måske er der læsere, der er blevet skuffet. Men det er kun 1. april én gang om året.