Hestekød i stedet for oksekød, jomfruolivenolie, der slet ikke er så jomfrueligt, kaffebønner af blandet herkomst.

De seneste år har budt på afsløringer af en lang række sager om fødevaresvindel. Dertil kommer alle de sager, der endnu ikke er opdaget.

En ny teknologi, blockchain, kan måske gøre op med muligheden for at svindle med blandt andet fødevarer – eller i hvert fald gøre det let af finde synderen.

Den kan samtidig gøre det nemmere for detailkæderne at kalde et givent parti varer tilbage, hvis noget er galt.

- Man kan lige nu se blockchain-teknologien som et lille barn, der tror han kan det hele. Henad vejen finder han ud af, at der er meget han skal lære. Men troen på, at teknologien kan alt, har den store fordel, at mange brancher kaster sig over at eksperimentere. På et tidspunkt kan man så sortere fra, hvad der ikke dur, siger Kristoffer Just, der er it-konsulent med speciale i blockchain.

Undersøgt olivenolie

Blockchain er, som ordet siger, en kæde af blokke. - De enkelte blokke består af data, og man kan hele tiden lægge nye blokke oveni. Men man kan ikke bryde kæden, uden det kan ses.

Drejer det sig om en fødevare, vil der typisk være 15-20 blokke.

De første informationer kommer ind i kæden, allerede når eksempelvis kaffetræet kommer i jorden, eller oliventræet bliver plantet, siger Kristoffer Just.

Næste blok vil komme ved høsten og måske indeholde en kvalitetsvurdering, og derefter kommer hele logistikken med mellemhandlere og transportører, inden varen når supermarkedet.

Kristoffer Just har i samarbejde med Coop Trading undersøgt muligheden for at benytte blockchain til olivenolie.

- Det kan man godt, men den første udfordring, man støder på, er, at de italienske olivenbønder skriver deres data på en blok eller har den i hovedet. Derfra er der langt til den krypterede data i en blockchain, siger Kristoffer Just.

Lang vej til forbrugeren

Blochchain er, i hvert fald når det drejer sig om fødevareproduktion, først og fremmest rettet mod professionelle.

- Det gør det betydeligt enklere for detailhandlen ved modtagelse af varer, at hele fødekæden er sat ind i en blockchain. Det går også meget hurtigere, når en vare skal kaldes tilbage, siger Kristoffer Just.

Men på længere sigt kan det også være en teknologi, der vinder indpas på de enkelte produkter eller på hyldeforkanten.

Der er dog ifølge Kristoffer Just mange overvejelser, inden forbrugerne kan få glæde af teknologien:

Skal man kunne gå tilbage til den enkelte flaske olivenolie, eller skal man bare kunne finde viden om partiet?

Hvordan skal alle informationerne fra blockchain gives videre til forbrugeren: Via en QR-kode, en stregkode, RFID-tag, der er en chip i emballagen, eller skal der findes en helt ny mulighed?

- Forbrugerne efterspørger transperens, men gider man, når man står i supermarkedet klokken halv fem med et sultent barn at tjekke alle detaljer om et produkt? Nej, da vælger man nok nærmere at stole på sin supermarkedskæde, siger Kristoffer Just.

Spørgsmålet er også, om forbrugeren vil betale for at få den viden, for den er ikke gratis.

- Nu hvor Walmart arbejder med teknologien, vil de andre dagligvarekoncerner helt sikkert følge efter. Lige nu er det en god reklame at sige, at man bruger blockchain uden at gøre det. Men der er også mange, der arbejder med reel implementering siger Kristoffer Just.