Snyd med slik er udbredt. Ifølge Fødevarestyrelsen er det især den danske sukkerafgift, der får sliksvindlere til at importere tonsvis af slik fra Sverige eller Tyskland uden at betale afgifter. Skats egne tal vidner om, at hver tredje butik har rod i sit afgiftsregnskab. Derudover kan en stor del af svindlen ikke bevises, da bland-selv-området er som skabt til snyd. De mange plasticbøtter med enkeltstykker af slik kan genfyldes - og det bliver de. Folk i branchen, som Dansk Handelsblad har talt med, vurderer, at mange kiosker køber en dansk bøtte med slik og fylder den op med de billigere svenske eller tyske varer, når den bliver tom. Når Skat beder om kvitteringer, kan de fremvise den danske kvittering og påstå, at der bare ikke sælges så mange vingummibamser. Told/Skat kan ikke notere omsætningshastigheden på bland selv. En dansk kvittering kan være fra februar, og selvom der er købt ni gange så meget i Sverige eller Polen og fyldt oveni, må kontrollen ofte give op.

Især i hovedstaden skyder bland-selv butikker op overalt, også hos f.eks. grønthandlere, der rydder hyldemeter til bland selv, nødder og Nutella. Tager man lommeregneren med på indkøb, er det dog ikke svært at se, at noget hænger dårligt sammen. Dansk Handelsblad besøgte i sidste uge en kiosk, der havde fast pris på Bland-Selv slik på 5,95 kr. Trækker man moms og slikafgiften ud, er der 2,60 tilbage - til husleje, lønninger, transport, salgsselskab og til selve varen fra producenten.

Grænsehandel og smugleri vil vokse

Der er meget at spare ved at købe sit slik i vore nabolande. I Danmark er der 6,37 tilbage i kassen for en pose slik til 12,50, når den danske stat har krævet moms og sukkerafgift. I Sverige og Tyskland er der ingen afgift og lav moms, så der står de handlende i stedet tilbage med 11,16 og 11,68. Med andre ord kan vores nabolande sætte prisen ned med fem kroner - og det gør de.

- Det er logisk, at folk derfor tager over grænsen. Sortbørsen for slik bugner. Vi har før haft indbrud på lageret. Når vi mister nogle paller med chokolade er det en produktionsværdi på 20-30.000 kroner - men på gaden vil værdien være 100.000 kroner, fordi afgifterne fordyrer varen. Kontrollen er slet ikke tilstede, og de grå marked bugner, fortæller Dan Kongsted fra DK Konfekture.

Det er dog ikke kun statskassen, der bliver snydt – det gælder også kunderne, der ikke kan vide, hvad slikket indeholder: Fødevarestyrelsen har set eksempler på gammelt slik, der er blevet pakket om eller slik, der er blevet produceret og pakket på snavsede lagre. 20-30 ton slik destrueres årligt på den bekostning. Styrelsen frygter også, at en stor del af det ulovligt importerede slik er lavet uden kontrol i udlandet, og at det kan indeholde ulovlige stoffer. Der er blandt andet fundet krom i svinegelatine i slik.

- Mine varer sælges under forhold, hvor de bliver præsenteret dårligt. Og køber du en lakridspibe et sted, aner jeg jo ikke, om det er en af mine varer, eller en kopi. Der kan i en kiosk være lakridspiber, som er piratkopier lavet i Polen, eller som er for gamle. Så får forbrugeren en dårlig oplevelse med det, som de tror, er mine produkter, og det rammer også salget af mine originale produkter i Fakta, fortæller Christian Boas Linde fra Cloetta.

- Det rammer også de mange kiosker, der gør det på helt regulær vis!, understreger han.

Kontrollen er paradeopvisninger

Flere i branchen beskriver over for Dansk Handelsblad et lovløst netværk, der får lov at køre den afgiftsfrie handel helt uden kontrol. Der læsses varer af på åben gade i fuldt dagslys og uden konsekvens. Som en kioskejer i det indre København fortalte:

- Der laves stikprøvekontroller, men i virkeligheden er området helt ude af kontrol. Bogstaveligt talt, da kontrollen nærmest ikke er tilstede. Skal man køre en osteklokke-politik med egne afgifter og egne fødevareregler, må staten samtidig bakke op med streng kontrol. Det gør den bare ikke.

Dan Kongsted er enig:

- Indimellem laver de lidt stikprøver, men der sker ikke nok. Det er de rene paradeopvisninger, som de slår stort op. Vi har endda eksempler på, at de ikke reagerer på direkte henvendelser med åbenlys svindel.

Som forbruger er det næsten umuligt at gennemskue, hvilke slikforhandlere, der har orden i papirerne. Ifølge Skat bør man vælge en butik, hvor prisen er på minimum otte kr. per 100 gram. Det er nemlig butikkernes absolutte smertegrænse. Er prisen konsekvent lavere, så taber butikken penge - og så er der grund til at være mistænksom.

Jeppe Søe
js@dhblad.dk