Årets butikschef i Irma: Vis medarbejderne tillid
-
Jens Rolsted er årets butikschef i Irma og beskrives som "indbegrebet af en god købmand og en passioneret leder"
Selvom han i dag står i spidsen for en af Irmas største butikker, Irma Rødovre Centrum, er det især for arbejdet med butikken på Platanvej og Vesterbrogade, at årets butikschef i Irma 2020, Jonas Rolsted, præmieres. Med titlen følger en præmie på 20.000 kr.
- Jonas har gennem sit passionerede arbejde med udvikling af butikkens nøgletal, kundemødet i butikken og sit fokus på medarbejderes udvikling formået at rykke Irma på Platanvej til at være en de butikker, der præsterer absolut bedst på alle parametre, siger salgsdirektør i Irma, Morten Vedel.
Årets vinder overtog fra december 2020 ansvaret for butikken i Rødovre Centrum, men for Jonas Rolsted er det især medarbejderne og ledelsens behandling af dem, som afgør, hvorvidt en butik lykkes.
- For mig handler ledelse om at behandle andre, som du selv vil behandles. Vis medarbejderne tillid, så vil de vokse med opgaverne og de vil trives. Og hvis medarbejderne trives, gør kunderne det også,” siger Jonas Rolsted.
I begrundelsen for udnævnelsen fra Irmas kædeledelse hedder det: ”Jonas er indbegrebet af en god købmand og en passioneret leder. En købmand der kender og imødekommer kundernes ønsker og behov, samt plejer og udvikler sit personale.”