Aalborgenserne vil have hygge med i handlen

Coop 12. feb 2018 -
This describes the image
||||||||||||| ||||Arkivfoto: Helle-Kar||||||De udvidede åbningstider skal give endnu flere kunder i Kvickly. Arkivfoto: Helle-Karin Helstrand|||

Når man har to grundlæggende forskellige typer af kunder, har man selvfølgelig også to indgange.

[caption id="attachment_66936" align="alignnone" width="300"] Den nye indgang ved parkeringspladsen
Foto: Helle-Karin Helstrand[/caption]

Sådan er det i hvert fald i Kvickly i Vestbyen i Aalborg.

[caption id="attachment_66883" align="alignnone" width="300"] Den gamle indgang til de gående kunder Foto: Helle-Karin Helstrand[/caption]

Det 40 år gamle varehus blev i august genindviet efter en totalrenovering. Det lever nu op til Coops SM20-koncept, der er et fælles koncept, som skal ensrette kæderne. Som en del af ombygningen fik varehuset indgang nummer to.

- Vi har kunder, der kommer gående, og kunder, der kommer i bil. De bruger hver deres indgang, siger varehuschef gennem otte år, 38-årige Tommy Vestergaard.

[caption id="attachment_66894" align="alignnone" width="150"] Varehuschef Tommy Vestergaard indledte sin karriere som flaskedreng i Coop og er udlært i Super- Brugsen i Fjerritslev. Siden har han været souschef og uddeler i flere SuperBrugser i Nordjylland. For otte år siden blev han varehuschef i Kvickly i Vestbyen.[/caption]

Den nye indgang ligger i forbindelse med parkeringspladsen, mens den anden ligger ud til Dannebrogsgade, der går ind mod bydelen, hvor de gående kunder bor. - Noget af det vigtigste ved ombygningen er faktisk, at vi fik dobbelt så mange p-pladser, fortæller varehuschefen om parkeringsarealet, der nu har plads til 130 biler.

- Tidligere kunne vi se bilister køre rundt på p-pladsen for – forgæves – at lede efter en tom plads, hvorefter de forlod stedet uden at handle. Det var frustrerende at se på. Siden ombygningen er vores omsætning steget, fordi kundestrømmen er blevet 6-8 pct. større, og fordi vi har flere kunder i bil. Bilkunderne har øget varehusets gennemsnitskøb med 10 pct., siger Tommy Vestergaard.

Han må som leder af et Coop-ejet varehus ikke sætte tal på, hvor meget butikken sælger. Men han kan godt fortælle, at omsætningen er steget med 12-15 pct., når man sammenligner månederne fra september til januar med de tilsvarende måneder året før.

Masser af convenience

Indgangene ligger i hver sin ende af varehuset, og i mellem dem ligger Brød Cooperativet og cafeen, der som i alle SM20-varehuse har Cirkelpigen som vartegn. I forområdet er også flere impulskølere med C-salater og det nye frokostsortiment af sandwich og mindre salater, som Coop netop har introduceret.

- Convenienceprodukter er en af de varegrupper, vi sælger mere af. Både de industriproducerede og dem, vi selv laver i slagter-delikatesseafdelingen, siger Tommy Vestergaard.

I bagerdisken er udover et stort udvalg af brød og kager også små pizzaer, pølsehorn og panonini, der blot skal opvarmes i en ovn i under et halvt minut. De sælger godt.

Bagerafdelingen, der blev bygget om som Brød Cooperativet, før den store renovering gik i gang, er også populær blandt kunderne.

- Brød Cooperativet er et helt andet koncept, der blandt andet betyder, at dejen er koldhævet og af en helt anden kvalitet. Men vores kunder vil gerne betale lidt mere for bedre brød. Vi sælger lidt færre styks, men får en højere pris, siger Tommy Vestergaard.

Efterspurgte hygge

Fra forområdet går kunderne gennem en ny og nedkølet frugt-og grøntafdeling med en C-køler, inden de når ind i resten af varehuset.

Herfra er der udsigt ad en bred gang til slagterafdelingen for enden af butikken.

Udsigten brydes dog både af hvide søjler, hvis øverste del er sortmalet, og af store vintønder, der fungerer som udstillingsborde for tilbudsvarer.

- Kunderne tog godt imod det nye varehus, hvor alt på nær gulvet er nyt. Men flere af dem efterspurgte lidt mere hygge og atmosfære. Det er jo, ligesom når man flytter ind i et nyt hus med nye møbler og nye plakater på væggene, så kan det hele godt virke lidt klinisk, ind til man får tilført det den hyggelige atmosfære, siger Tommy Vestergaard.

Han tog kunderne på ordet og fik malet søjlerne, der før var hvide helt op til loftet, sorte på den øverste del, så de matcher den sorte markise langs væggene. Det var også for at skabe mere hygge, at tønderne kom ind i varehuset.

I ferskvareafdelingen skaber et såkaldt grid hygge. Det er et sort metalgitter, hvis tråde ligger diagonalt i forhold til gangene. På gitteret sidder spot, der kan lyse i forskellig styrke og retning.

Betjent deli hele ugen

Som en del af ferskvareafdelingen er den nye slagter- og delikatesseafdeling med en vel omkring 15 meter lang disk. Til trods for, at Dansk Handelsblad besøger varehuset en onsdag, er disken fyldt med alt fra en salatbar, hvor iceberg og agurkestykker er erstattet af blandinger, der eksempelvis indeholder krydret bulgur eller blomkålsstykker med mandler, til fersk kød, hjemmelavet pålæg og forskellige slags kartoffeltilbehør til 15 kr. og færdigretter til 49 kr.

- Vi kan se, at det er fra torsdag til søndag, at vores omsætning er steget – søndag er faktisk blevet en rigtig god dag, hvor vores kunder gerne vil have et godt stykke kød. Vi vil give det løfte til vores kunder, at de kan regne med, at delikatessedisken også er inspirerende i begyndelsen af ugen. Så disken er fyldt hver dag, og der er faglært personale til at betjene kunderne alle dage fra klokken 8 til 18.30, siger Tommy Vestergaard.

Han tilføjer, at det er fra mandag til onsdag, han håber at få flere kunder, og at Coops nye ”FastLavPris”-program kan hjælpe ham med at få opfyldt det ønske.

- Måske undlader de at gå i Fakta, men køber det hele her, når de opdager, at de kan stole på, at de her kan få basisvarer til lave priser hver dag – og samtidig finde lækkerier i vores specialafdelinger, siger varehuschefen, der har både en Fakta og en Aldi som naboer.

Konfekture ved kassen

Selv om det kun er få måneder siden, at Tommy Vestergaard kunne byde kunderne inden for i det nyrenoverede varehus, har han allerede ændret en fundamental ting. Torvet, der som en del af SM20-konceptet var placeret lige før kasselinjen, er væk nu.

På Torvet kunne kunderne finde spotvarer af forskellig slags.

- Det gav flimmer og rod for både personale og kunder, for hvorfor skulle der ligge lys både i den afdeling, hvor de hører til, måske på et tilbudsbord og så også på Torvet. Kunderne kunne heller ikke helt forstå, hvorfor de kunne fi nde lys ved siden af hygiejnebind og chokolade. Nu har vi fået mere plads til tekstil, der var blevet klemt inde, og så har vi rykket konfekture op til kasselinjen, siger Tommy Vestergaard.

Han kan endnu ikke vurdere, hvilken effekt ændringen har haft på salget af tekstil.

- Men uanset hvad man mener om konfekture ved kasserne, så sælger det der, og vi kan allerede se, at salget er øget betragteligt, siger varehuschefen.

 

KVICKLY I VESTBYEN I AALBORG:

- varehuset er ejet af Coop - holder åbent fra 8 til 21 hver dag

- salgsarealet er med ombygningen øget fra 2250 kvm. til 2400 kvm.

- varehuset har 95 ansatte – heraf er halvdelen fastansatte

- omsætningen er steget med 12-15 pct. efter ombygningen

Opdateret 10. nov 2020