Erfaren erhvervsmand i spidsen for forsyningslogistik i Coop

Coop Danmark - Navne 28. mar 2023 -
This describes the image
Eigil Møller Nielsen, ny direktør for Supply Chain, Teknologi & Operational Excellence i Coop. Privatfoto
  • Eigil Møller Nielsen bliver ny direktør for Supply Chain, Teknologi og Operational Excellence

Danmarks næststørste dagligvarekoncern har hentet en erfaren erhvervsmand til at stå i spidsen for koncernens forsyningslogistik.

Egil Møller Nielsen er tiltrådt som ny direktør for Supply Chain, Teknologi & Operational Excellence i Coop og er en del af Coops øverste ledelse. 

Han kommer fra en stilling som forretningsudviklingsdirektør ved PostNord Group, hvor han også har været chef for Netværk & Teknologi. 

Tidligere var Egil Møller Nielsen CEO ved PenguinPickUp og global supply chain direktør ved Mattel, Inc. Og endnu tidligere i sin karriere har han været ansat i Bodum, LEGO Group og ECCO.

Mens Egil Møller Nielsen har ansvar for logistik og it, har koncerndirektør Per Thau ansvaret for indkøb og herunder CSR.

Det betyder, at logistikdirektør Carl-Johan Vang, it-direktør Lars Ole Dybdal og direktør for Operationel Excellence, Jan Adolfsen, refererer til Egil Møller Nielsen, mens ferskvaredirektør Susanne Hegnbo, tørvare- og EVM-direktør Charlotte Norby og nonfood-direktør Lasse Haakonsson refererer til Per Thau.

Her er et overblik over Coops øverste ledelse - også kaldet Coops Ledelses Team (CLT)

 

Opdateret 29. mar 2023