- Indbrud, butikstyveri og røveri er desværre hverdag i detailhandlen, og mens der er en tendens i fald af røveri, er der desværre sket en stigning i forekomsten af tyveri, siger Maria Dahl Rexen, som er arbejdsmiljøkonsulent i Dansk Erhverv.

Hvad er butikstyveri og røveri?

- Butikstyveri: Et butikstyveri er, når en person tager varer eller andet i butikken og forlader butikken uden at betale, men hvor situationen ikke udvikler sig til vold, og hvor tyven ikke kommer med trusler.

- Røveri: I samme øjeblik, tyven bruger vold (fx ved at skubbe eller slå) eller truer med at bruge vold, er der tale om et røveri. Det kan være, hvis en person fx kræver penge udleveret ved kassen og truer personalet med tæsk.

Et simpelt butikstyveri kan udvikle sig til et røveri, hvis situationen udvikler sig, og butikstyven bliver truende eller aggressiv. Det er meget sjældent, at der bliver brugt knive eller andre våben ved røverier i butikker. Som regel bruger røveren trusler eller griber måske en genstand i butikken og truer med den.

- Når en butik bliver udsat for et tyveri, kan det i nogle situationer ende med en tilbageholdelse af tyven. Tilbageholdelse er, når du går hen til en formodet butikstyv og beder vedkommende følge med, siger Maria Dahl Rexen.

En tyv kan kun tilbageholdes, hvis:
•    I har set, at tyven har taget varen
•    I har set, at tyven har forladt salgsområdet og har passeret den sidste salgskasse/-mulighed, og derfor er på vej ud af butikken
•    I er sikre på, at den stjålne vare ikke er betalt og fortsat er hos tyven

Men hvem må tilbageholde en tyv?

- Det er ledelsen i den enkelte butik eller kæde, som skal afgøre, hvem der må tilbageholde en formodet butikstyv. I nogle butikker er det kun medarbejdere med ledelsesansvar, som må tilbageholde en tyv. I andre butikker har man besluttet, at alle medarbejdere kan tilbageholde tyven.
Under alle omstændigheder skal de, der tilbageholder en butikstyv, være klædt godt på til opgaven og være trænet i at håndtere en mulig konflikt, siger Maria Dahl Rexen.

Det er arbejdsgiverens/ledelsens pligt at instruere medarbejderne i, hvordan de skal forholde sig til (og måske tilbageholde) en butikstyv. Og husk at det er helt ok at sige fra i den konkrete situation, hvis man psykisk eller fysisk ikke føler, man er rustet hertil.

Det er vigtigt både at forebygge butikstyveri og have nogle retningslinjer for håndtering af butikstyveri. 

Herunder kommer der 10 gode råd til, hvordan man kan forebygge butikstyveri:

•    Hold øje med mistænkelig adfærd. Typiske signaler kan fx være kunden, der virker synligt nervøs, kunden der vender tilbage til et bestemt område, kunden der har en stor taske med, eller kunden som ser sig meget omkring.
 •    Pas på tricktyve. Tricktyvene bruger mange kneb, så de i et øjebliks uopmærksomhed kan få taget de varer, de er interesseret i. De er kreative og udvikler hele tiden nye metoder. I vejledningen er beskrevet nogle af de typiske metoder. 
•    Regler om fremvisning af varer. I butikker hvor I fremviser varer, bør I have klare retningslinjer for, hvor mange varer I viser frem ad gangen, så I kan bevare overblikket over varerne – især i forhold til værdifulde varer. 
•    Håndtering af penge. Luk altid pengeskuffen, når der ikke sker ind- eller udbetalinger, så tyven ikke kan stikke hånden ned i kassen og tage kontanterne. 
•    Placering af varer. Eftertragtede og attraktive varer bør placeres i de mere trafikerede områder i butikken, så personalet har mulighed for at holde øje med varerne. Værdifulde varer bør fx placeres nær kasseområdet og væk fra ind- og udgangsdøre – eventuelt i aflåste montrer eller andre aflåste skabe. 
•    Indretning af butikken. Jo bedre mulighed personalet har for at overskue butikken og kunderne, desto sværere er det at begå butikstyveri. Inventar og varer bør derfor ikke hindre et frit udsyn fra kasse-, salgs- eller ekspeditionsområdet. 
•    Elektronisk varesikring. Elektronisk varesikring advarer personalet ved hyl eller bip om, at en vare er ved at blive fjernet fra butikken, uden at personalet har deaktiveret sikringen. 
•    Videoovervågning. Selve frygten for at blive afsløret kan også være med til, at en butikstyv opgiver sit ærinde. Kameraerne kan fx placeres ved ind- og udgangsdøre og områder, hvor en formodet tyv forventes at opholde sig. En tyv spotter hurtigt, hvis der er områder i butikken, der ikke er overvåget. 
•    Vagter og butikskontrollanter. I visse tilfælde kan det være nødvendigt at supplere med særlige vagter ved ind- og udgangsdøre. Der kan også indgås aftaler med særlige butikskontrollanter/ detektiver, der ubemærket færdes i butikken og holder opsyn med kunderne. 
•    Skiltning. At skilte med at butikken har forskellige former for sikring fx varesikring, tv-/ videoovervågning, har også en præventiv effekt. Men skilt kun med det, I faktisk har!

Personalets indsats er også vigtig ved god forebyggelse.  Men det kræver, at personalet ved, hvad de skal gøre i dagligdagen.

Derfor er det en god ide at udarbejde nogle retningslinjer, så alle ved hvad man skal gøre hvis der sker et tyveri. Retningslinjer bør udarbejdes i et samarbejde mellem ledelse/arbejdsgiver og personale eller medarbejdernes repræsentanter og gerne ved at inddrage arbejdsmiljøorganisationen.

Her et eksempel på, hvad retningslinjerne skal indeholde:

•    Hvor og hvornår må man tilbageholde en formodet butikstyv?
•    Hvem skal henvende sig til en formodet butikstyv?
•    Hvordan og hvornår skal politiet tilkaldes?
•    Hvordan tilbageholdes en butikstyv?
•    Hvad gør man, hvis butikstyven gør modstand eller nægter at følge med?
•    Hvordan udspørger man en butikstyv?
•    Hvad gør man, hvis det alligevel ikke er en butikstyv?
•    Hvordan anmelder man butikstyveriet?
•    Hvad gør man efter tyveriet?
•    Hvis I har indgået aftaler med centervagter, vagtfirmaer, butikskontrollanter, politi o.lign., så skal de aftalte procedurer med i jeres retningslinjer.

Læs mere omkring emnet på www.bfahandel.dk, hvor man kan søge på butikstyveri.