Salgsassistent Maria Jespersgaard har masser af butikserfaring.

Hun arbejdede tidligere i Dreisler Storkøb, mens det stadig eksisterede, og senere i Meny. Nu er hun ansat i Spar i Øster Brønderslev, som desværre er meget hjemsøgt af butikstyveri.

- I årenes løb har det med butikstyveri bevæget sig i bølger. I perioder mærker jeg kun lidt til det, men lige nu fylder det rigtig meget, siger Maria Jespersgaard.

Tyverierne er bestemt ikke noget, der går under radaren hos den erfarne butiksmedarbejder. Hun har snarere udviklet falkeblik for mistænkelige typer.

- Jeg har arbejdet i butik i så mange år, at jeg nemt kan spotte en butikstyv. Man kan se, at de har gang i alt muligt andet end at handle. De går meget rundt, uden at der kommer noget i kurven, og så får jeg mistanke. Det er mest sådan en fornemmelse eller et instinkt, fortæller Maria.

”Husk at betale!”

Spar-butikken er et omdrejningspunkt i den lille nordjyske by Øster Brønderslev, hvor mange kender hinanden. Derfor skal de ansatte helst udvise særlig situationsfornemmelse.

- Hvis vi konfronterer en tyv, skal vi være helt sikker i vores sag. Det er meget vigtigt ikke at beskylde nogen for noget, de ikke har gjort. Hvis det er børn eller unge, som kommer noget i jakkelommen, kan jeg vælge at gå hen og sige til dem: ”Det skal du lige lægge tilbage eller huske at betale for.” Det er jo en lille by, hvor jeg selv har boet hele mit liv. Jeg kender mange kunder og også mange af deres børn, så vi prøver at tage hensyn. De unge kan få en plet på straffeattesten, og det er noget, vi tager i betragtning. Nogle gange kan jeg nøjes med en henstilling eller med at sige til forældrene, at de skal være opmærksomme på det, siger Maria.

Der var en anden tilgang til bagatel-sager, da hun arbejdede i større butikker.

- Der blev der anmeldt flere sager, konstaterer hun.

Det er sjældent, at hun selv bliver konfronteret med de meget drevne tyve – ofte udlændinge – som stjæler for enorme summer og er en sand pestilens.

- De kommer næsten altid, når vi ”voksne” ikke er i butikken. Altså os, der er mere erfarne. De tyve er så udspekulerede, at de sørger for at slå til, når vi er gået hjem. De stjæler, når der ikke er så mange på arbejde, og når der primært er yngre medarbejdere til stede, fortæller salgsassistent Maria Jespersgaard.

Tidstyveri

Når hun spotter en potentiel tyv, kan det være effektivt at stresse vedkommende, og følge tyven til dørs.

- Vi mandsopdækker dem, indtil de er ude af butikken, siger Jan Jæger, der er købmand i Spar-butikken i Øster Brønderslev.

- Vi kender deres mønstre og reaktioner. De mindre rutinerede kigger sig nervøst over skulderen. De professionelle er mere koldblodige og ligeglade. Vi følger efter en person, hvis vi tror, vedkommende vil stjæle. Men vi siger ingenting. Vi skal jo være helt sikre på, at de har stjålet noget, og de skal være på vej ud af butikken, før vi kan konfrontere dem.

- Det værste er, at det tager rigtig lang tid at mandsopdække en formodet butikstyv. De kan måske luske rundt i butikken i 20 minutter. Det er ressourcespild. Men det virker på den måde, at tyven opgiver og forlader butikken, siger købmand Jan Jæger.

Røvere bliver væk

Forretningen har især været hjemsøgt af østeuropæere på hårdkogte tyvetogter.

- De stjæler i flok, hvor nogle distraherer, mens en anden propper varer i en rygsæk eller lignende. Dem, der distraherer, kan godt være truende og ubehagelige. Jeg opfordrer ikke personalet til at spille helt. Overhovedet ikke. Heldigvis undgår vi røverier, fordi vi har et kontantløst system, som hele tiden sørger for at fjerne kontanter fra kasseområdet. Ikke engang de ansatte kan få adgang til pengene. Det ved de kriminelle udmærket godt, så ingen forsøger noget.

- Vores våben er at gøre tyvene usikre, så de opgiver at stjæle. Jeg opfordrer derfor de ansatte til altid at holde et vågent øje med, hvad der foregår, beretter købmand Jan Jæger.

Godt naboskab

Han er selv blevet ret tykhudet, når det gælder om at håndtere tyve. Men han anerkender, at det kan være en sur pligt for medarbejdere.

- Der er jo ingen, der synes, at det er rart at følge efter en tyv. Så det er ikke nogen populær tjans. Der er også enkelte, som slipper for det, fordi de slet ikke bryder sig om det eller er bange. Det accepterer jeg naturligvis. Ingen medarbejdere skal føle sig utrygge. Når jeg selv er i butikken, tager jeg mig af det.

- Der kan opstå situationer, hvor det spidser til. F.eks. når østeuropæere bliver højlydte og skælder ud. Så har de ansatte tre numre, de kan ringe på. Til mig, som kan være i butikken på tre minutter, og til to gode naboer, der kan være fremme endnu hurtigere. Det hænder også, at kunderne blander sig og hjælper os. De vil ikke se til, mens andre stjæler i butikken. Det er jeg selvfølgelig meget taknemmelig for, siger Jan Jæger.

Han peger på, at det også netop er kunderne, der i sidste ende er med til at betale for de stjålne varer.

- Der er kun mig til at tage tabet. Det betyder desværre, at jeg er nødt til at lægge noget på prisen. - Jeg opgiver at anmelde alt det, jeg egentlig gerne ville, for det tager tid at udfylde sådan en rapport. Så to stjålne flasker vin bliver ikke altid anmeldt. Derfor er der helt sikkert store mørketal i den samlede statistik over butikstyverier. Problemet er måske 5 -10 gange større. Der er i hvert fald meget, vi ikke anmelder, siger købmand Jan Jæger.