Brancheforeningen Livsmedelshandlarnas enquete om kødtyveri gav kolde facts om problemets omfang og mediedækningen blev markant.

- Tak til alle de medlemmer, der bidrog. Det viser, hvor godt det er, når vi hjælper hinanden, siger adm. direktør Pär Bygdeson fra Livsmedelshandlarna til foreningens blad Livsviktig. Det er den svenske pendant til den danske brancheforening De Samvirkende Købmænd.

Pär Bygdeson har givet over 20 interviews om kødtyveri om undersøgelsen til både elektroniske og trykte medier. Der har blandt andet være artikler i Expressen, Aftonbladet, Svenska Dagbladet og Dagens Nyheter.

- Hovedbudskabet er, at de organiserede bander er det største problem. Vi ved, at kødet omsættes på det lokale marked. Politiet, Skattestyrelsen og miljø- og sundhedsmyndigheder burde samarbejde og gøre meget mere for at kvæle den ulovlige handel med butikkernes varer, siger Pär Bygdeson til Livsviktigt.

Syv ud ti handlende har bemærket en stigning i kødtyveriet i løbet af en periode på fire måneder, før undersøgelsen blev gennemført i marts i år. Samtidig melder knap halvdelen af de handlende, at de ikke har anmeldt kødtyveriet til politiet.

- Frustrationen er let at forstå, da næsten 75 procent af de adspurgte, der har anmeldt, angiver, at de ikke har modtaget tilbagemeldinger fra politiet, skriver mediet.
Størstedelen af butikkerne har truffet tiltag, der påvirker salget og serviceniveauet. Over halvdelen har reduceret eksponeringen af kød i butikken ved at fjerne visse varer fra sortimentet og reducere eksponeringen i butikken. Knap 40 procent beholder de dyre udskæringer på lager og godt fire procent har lås på kølemøblerne.

- Men det står samtidig klart, at tiltagene ikke har den ønskede effekt. Der er intet, som tyder på, at problemet er blevet mindre, siden vi lavede undersøgelsen, siger Pär Bygdeson.

Frustration

Undersøgelsen vidner ifølge brancheforeningen om myndighedernes svigt. Blandt de 367 svar finder man et udsagn som:

"Nøglen er at finde ud af, hvor kødet sælges videre. Det kræver magt mod dem, der stjæler. Politiet har for vane at holde klager over kødtyveri inden for eget området.  Hvis identiteten er fastlagt i én butik, skal du afgøre, om det er den samme gerningsmand på overvågningsoptagelserne i de andre butikker."

"Politiet skal sætte flere ressourcer i at finde overvågningsklip. Politiet skal stoppe med at afskrive anmeldelserne, hvilket ofte sker."

”Politiet gør ikke noget, og vi vil gerne have dem til at undersøge, hvem der køber den stjålne kød."

"Ingen idé at ringe til politiet på grund af lange respons-/ventetider og så får man under alle omstændigheder kun en brun kuvert, hvor der står, at sagen er lukket på grund af manglende beviser, selv om der har været vidner. Dagligvarebutikkerne er blevet de kriminelles spisekammer”.

Svensk nødråb

Selv om Livsmedelshandlarna på linje med DSK i Danmark gennem de seneste mere end 10 år har forsøgt at rejse en debat om tyveri i dagligvarebutikker, så ser den svenske dagligvarehandel misundeligt til den politiske udvikling på den modsatte side af Øresund.

Her er det lykkedes DSK ad flere omgange at vinde politisk gehør for problemernes omfang.

I Danmark opstod i 2028 et bredt flertal i Folketinget enige om at øge indsatsen mod butikstyveri og støtter en syvpunktsplan, som skal gøre butikkerne mere sikre.

Planen udspringer af 10 ønsker til mere sikre butikker, som DSK lancerede på en konference på Christiansborg i februar 2017.

For syv år siden sendte den svenske dagligvarehandel et nødråb til politikerne. Butikstyveri havde fået et omfang, så det kostede handlen op mod fem mia. kr. årligt og skaber stor utryghed blandt de ansatte.

– Det var først i foråret 2018, at vores debat om nærmest lovløse tilstande i dagligvarehandlen for alvor nåede ud til offentligheden, siger Pär Bygdeson.

Til Utblick, der udgives sammen med ICA Nyheter, forklarede han for nogle år siden, at der indtil videre er sket følgende i Sverige: en udredning om tilhold om ikke at komme i en butik, to fælles konferencer med politiet og en række lokale tyveriforebyggende projekter og et forsøg med hurtigere domfældelse ved mindre sager om tyveri.
- Der er stadig ikke sket meget nyt i denne sag. Vi er stadig prisgivet de kriminelle og politiets mangelfulde indsats for at opklare og sikre en domfældelse, sagde Pär Bygdeson.

Pär Bygdeson var inviteret med til DSK-konferencen på Christiansborg i 2017 for at fortælle om de svenske erfaringer:

– Vi har i Sverige længe været vant til en kultur, hvor normer og social kontrol har fået de fleste af os til at leve efter, hvad der er rigtigt og forkert. Det har ikke været nødvendigt at bruge ressourcer på at få befolkningen til at overholde lovgivningen. Sådan er det ikke længere.

Flere dagligvarebutikker i Danmark oplever også, at butikstyve oftere går målrettet efter dyre kødudskæringer. Derfor er der i daglighandlen stor interesse for at sikre det dyre kød bedre med varesikring.

Problemet med dyrt kød, som bliver stjålet af butikstyve, findes over hele landet, skrev Dagligvarehandlen.dk i et tema om sikkerhed i butikkerne tidligere på året. 
SuperBrugsen i Løgten nord for Aarhus havde f.eks. oplevet, at butikstyve op til weekenden stjal kødudskæringer for 7.600 kr.