Dagli'Brugsen i Egeskov har som mange andre dagligvarebutikker jævnligt besøg af butikstyve. Uddeler Poul Erik Quaimann og hans medarbejdere får fanget mange af tyvene, og han sørger for at anmelde dem til politiet. Han mener imidlertid, at situationen omkring butikstyverier er håbløs, for han får sjældent nogen som helst erstatning. Han kan søge erstatning gennem et civil søgsmål, men det er bekosteligt for butikken, og derfor går han ikke den vej.

Poul Erik Quaimann, du anmelder mange butikstyve, og de bliver dømt i retten. Er det ikke godt?

– Jo, på den ene side bliver de dømt. På den anden side får jeg aldrig erstatning. En af sagerne har været tyveri af tobak, hvor tyvene stjal for 8.500 kr., men det tyveri har jeg ikke fået dækket. Da det er tyveri og ikke røveri, har jeg ikke fået det dækket. Det er 8.500 kr., som skal hentes i mit regnskab et eller andet sted. Nu er tyvene imidlertid dømt til at betale, og jeg har indgivet et erstatningskrav, men jeg har bare ikke set pengene endnu. 

Hvad har du gjort mere ved sagen?

– Jeg er måske lidt nørdet, fordi jeg synes, at retfærdigheden ved retten skal ske fyldest. Jeg har sendt en opgørelse til tyvene med besked om, at de skylder mig pengene. Når de bliver dømt i retten, får jeg også deres adresser, så jeg har sendt et brev til dem om, at de skal sætte pengene ind på butikkens bankkonto. Det er ikke sket, og så har jeg bedt fogedretten i Aarhus om at hjælpe mig, og de har forsøgt at få banditterne ind i fogedretten, så vi kan lave en afdragsordning. Første gang mødte den ene tyv i fogedretten, men han havde ingen penge, og anden gang mødte tyvene slet ikke frem. Resultatet er, at jeg skulle have mine penge den 10. januar, og jeg har stadig ikke modtaget nogen penge.

Har du oplevet flere butikstyverier?

– Det har jeg, og det er lidt det samme. Vi har en sag med kød, som selvfølgelig var blevet spist, og det bad jeg om at få penge for. Nu skal sagen gennem retssystemet i juli, og måske bliver de dømt til at betale, men jeg ser jo ikke de penge. Jeg tror, at straffen for butikstyverier gør det for nemt for banditterne. 

Hvad vil du foreslå man skal gøre?

– Jeg ser det med butikkens øjne. Det eneste, jeg interesserer mig for er, at vi får de penge, vi er berettiget til. Jeg kan komme med mange gode forslag til, hvordan straffene kan skærpes, men jeg tror også, at jeg kommer på kant med rigtig mange. Hvis en butikstyv får social ydelse, som det er tilfældet i en af sagerne, kunne man f.eks. se på at trække nogle rater i ydelserne i en periode, til pengene var betalt tilbage. På den måde ville butikstyvene mærke, at de bliver straffet. Hvis det er hver eneste gang, at en forretningsdrivende skal betale selv, så er vi nødt til at gøre noget andet for at sikre os mod tyverier. 

Du siger, at jeres situation i butikkerne er nærmest håbløs, når det gælder butikstyverier?

– Jeg er en af dem, der nørder. Jeg anmelder alt, hvad jeg oplever af tyveri, og jeg videodokumenterer det, og jeg møder i retten. Men jeg har kolleger, som simpelthen ikke gider, fordi det tager så mange ressourcer. Så bliver sagerne ikke anmeldt, og når sagerne ikke anmeldes, så kan tyvene gøre lige hvad de vil.