Sommertema: Stigningen i butikstyverier ses også hos vores naboer

Butikstyveri 26. jul 2023 -
This describes the image
Arkivfoto: Helle-Karin Helstrand
  • Sverige, Norge, Tyskland og Storbritannien har ligesom Danmark oplevet en stigning i butikstyverier.

Som Dagligvarehandelen.dk tidligere har kunne fortælle, er der i Danmark sket en voldsom stigning i butikstyverier, hvor der fra 2021 til 2022 er sket en stigning på 16 pct. af anmeldte butikstyverier. Denne udvikling ses også i vores nabolande, hvor de også hér oplever problemer.

I Norge har de i 2022 set en stigning på 12 pct. sammenlignet med året før, det viser tal fra statistikk sentralbyrå, der er Norges svar på Danmarks Statistik.

På nogenlunde samme niveau ligger Storbritannien, som har oplevet en stigning på omkring 13 pct. Værst står det dog til hos vores sydlige nabo, hvor de i Tyskland har oplevet en stigning i butikstyverier på hele pct. 34 pct.

I Sverige har de kun set en stigning på lige knap en halv pct., men de har dog oplevet en stor stigning i prisen på tyverierne. Tyveri koster lige nu de svenske butikker knap 16 mia. kr. årligt. Det er en stigning fra 12,5 mia. kr. for få år siden.

Selvom der ikke er kommet flere tyverier i Sverige, skyldes stigningen i prisen på tyverier, at de eksisterende tyve stjæler mere.

- Det har eskaleret i butikkerne, og det er store grupper, som stjæler store mængder. Derudover begås der stadig grovere lovbrud med for eksempel trusler, fortæller Sofia Larsen, direktør i medlemsorganisationen Svensk Handel til NTB.

Inflation og leveomkostninger er skyld i stigning

I Storbritannien er det særligt de stigende leveomkostninger, der har ført til udviklingen i butikstyverier. De britiske borgere har oplevet store prisstigninger på både dagligvarer og andre leveomkostninger som f.eks. varmeregninger.

Dette har medført, at de britiske borgere har fået færre penge mellem hænderne, og det er dét, der får skylden for stigningen i butikstyverier i landet.

Storbritanniens stigning på 13 pct. har betydet, at ACT, der er en medlemsorganisation for 35.000 små butikker, nu kræver politisk handling.

ACT har blandt andet forslået, at der i Storbritannien skal oprettes en liste over butikstyve, som skal være tilgængelig for alle butikker i området.

Dette skal medføre, at hvis en tyv stjæler fra en butik, så kan personen bliver bortvist fra alle butikker.

 

Opdateret 25. jul 2023