- Der er en del statistik for butikstyveri, men ingen ved jo, hvor stort problemet i virkeligheden er. Jeg tror, at det er 5-10 gange større, end hvad vi kan læse ud af statistikkerne, siger købmand Lars Svalgaard fra Spar på Døesvej i Holstebro.

Den tyveri-plagede købmand tabte sidste år omkring en halv mio. kr. på butikstyveri.

- Mine kolleger fortæller også, at de slet ikke anmelder butikstyveri. De har opgivet. De ved godt, at der ikke sker noget. Men jeg vil opfordre alle til at anmelde, for ellers giver statistikken ikke et retvisende billede. Hvis vi kan dokumentere problemets kæmpe omfang, vil det lægge et større pres på politikerne for at få gjort noget ved det, siger Lars Svalgaard til Dagligvarehandlen.dk.

Værre og værre

Som Holstebro-købmanden er inde på, viser en rygende statistisk pistol, at omfanget af butikstyverier er stærkt stigende. Det bekræftes af Henrik Lundgaard Sedenmark, som er fagchef for detailhandelssikkerhed og ansvarlig for Crimestat, der har hjemme hos Dansk Erhverv.

- Vi regner helt sikkert med, at 2023 bliver meget værre end sidste år. For 2023 blev indledt med ekstraordinært mange butikstyverier. Vi har også oplevet en konstant stigning gennem mange kvartaler. I marts måned 2023 blev der i Crimestat registreret 1438 butikstyverier, og det er simpelthen rekord. Det er den måned med flest registreringer i Crimestat nogensinde, siger Henrik Lundgaard Sedenmark og fremhæver andre afgørende tal.

- I første kvartal af 2023 var antallet af registrerede butikstyverier på 3858. Det er en enorm stigning fra det allerede høje tal på 2937 fra samme periode sidste år. Der er således registeret næsten 25 pct. flere butikstyverier i første kvartal af 2023 end i første kvartal af 2022. Og 2022 var et rekordår for butikstyverier, siger Henrik Lundgaard Sedenmark.

Vilde mørketal

Han er enig i, at problemet er større, end tallene viser, for blandt andre købmænd og uddelere har hverken tid til at anmelde alt – eller fuldt overblik over, hvad der bliver stjålet.

- Vi har undersøgt det og spurgt vores medlemmer, og svaret var, at de faktisk i gennemsnit havde tre gange så mange butikstyverier, som de anmeldte. Men når vi så taler ansigt til ansigt med flere af de berørte, får vi at vide, at problemet er endnu større. Derfor vil mit bud være, at det reelle tal for butikstyverier er mange, mange gange højere, end hvad statistikken viser.

Så butikstyveri er et kriminalitetsproblem af monumentale dimensioner?
- Ja. Det er virkelig nødvendigt med en indsats på området. Der er heldigvis fælles fodslag i detailhandelen om, at vi i fællesskab skal gøre noget. Grundlæggende er der stort sammenhold om at løse problemerne og påvirke myndigheder og politikere. Der bliver bestemt råbt op om det, bl.a. fra os og DSK.

Men problemet er, at I ikke bliver hørt – at der sker for lidt?
- Ja, det kan man sige, konstaterer Henrik Lundgaard Sedenmark.

Stop tyven!

Han og Dansk Erhverv har en række indsatsområder, som gerne skulle gøre livet surt for de mange, der stjæler i danske butikker.

Man skubber på for at gøre det muligt at dele billed- og videomateriale af kriminelle i et lukket forum via Crimestat. Og der er også fokus på politiets forsinkede POLmedia, som gerne skal tages i brug, så det bliver muligt at uploade f.eks. overvågnings-materiale til politiet.

- Vi prøver at hjælpe politiet med at effektivisere processer, siger Henrik Lundgaard Sedenmark og fortsætter:

- Vi læner os ikke bare tilbage og overlader det hele til dem. Vi bidrager gerne med løsninger, der kan gøre det nemmere. Butikkerne bruger jo Crimestat som anmeldelsesportal. Det har gjort det meget mere smidigt at anmelde butikstyverier. Vi har opdateret anmeldelses-blanketten i samarbejde med Københavns Politi, så politiet får oplysninger på en mere hensigtsmæssig måde. Vi arbejder også med Rigspolitiet om en robotløsning, så oplysninger flyttes direkte ind i politiets anmeldelses-system, siger fagchefen hos Dansk Erhverv.

Her fra ønsker man også tilladelse til lydoptagelser i butikker. Primært for at forebygge – og som bevismateriale hvis medarbejdere f.eks. trues. Endelig er der behov for skærpede straffe, mener Henrik Lundgaard Sedenmark.

Bødestraf, der batter

- De straffe, der gives for butikstyveri, står ikke mål med forbrydelsen. De har ikke den afskrækkende effekt, man kunne ønske sig. Så vi ser gerne skærpede straffe. Det er muligt, at det ikke forebygger så meget, men der er også en retsfølelse at tage hensyn til.

- Der bør gives en bøde, der kan mærkes. Man får typisk en bøde første gang, man bliver taget for butikstyveri og ved gentagne tilfælde kan man ende med at få en fængselsstraf. Sagsbehandlingstiden kan være et problem, hvor der i grelle tilfælde måske går 6 - 12 måneder, før der falder en bøde. Dermed har straffen en mindre effekt i forhold til forebyggelse, end hvis den faldt prompte.

- Når det gælder de meget professionelle tyve, er det uhensigtsmæssigt med de lange ventetider hos domstolene. Tyvene skal jo gerne dømmes og i fængsel. Men problemet er, at retssagerne kan trække så meget i langdrag, at tyven ender med at få en rabat.

De professionelle tyve stjæler vel på bestilling og i meget store mængder. Kilder påpeger, at de nærmest er ligeglade, hvis de bliver pågrebet, og at de ikke betaler bøderne. Kan du genkende det?

- Ja, den type tyve er en kæmpe plage i butikkerne. Den eneste sanktion, der rigtig virker overfor dem, er, at de bliver sat i fængsel. Eller at de udvises af landet, hvis det er relevant. Intern billeddeling kan have en stor forebyggende effekt, for det kan være med til at stoppe dén gruppe, som begår rigtig mange butikstyverier, siger fagchef Henrik Lundgaard Sedenmark fra Crimestat og Dansk Erhverv.