Butikstyveri kan i alvorlige tilfælde straffes med fængsel op til et år og seks måneder, men i langt de fleste tilfælde afgøres sager om butikstyveri med bøder.

Strafferammen bliver imidlertid udfordret i disse år, og i 2018 foreslog daværende justitsminister Søren Pape Poulsen (K), at straffen for butikstyveri skulle skærpes, men forslaget er siden blevet sat i bero bl.a. grundet først skift af regering og siden coronakrisen.

Personer, der bliver taget i at stjæle varer i dagligvarebutikker og andre butikker, kan straffes med fængsel op til et år og seks måneder, men antallet af sager fra domstolene viser, at kun de færreste sager om butikstyveri ender med så strenge straffe. Hovedparten af sagerne ender med bøder, og her afgøres bødestørrelsen af den værdi, man har stjålet for.

Hvis værdien af de stjålne varer er mindre end 1000 kr., vil anklagemyndigheden normalt gå efter en bøde på mindst 500 kr., og ellers går man efter bøder på det dobbelte af den værdi, de stjålne varer har. Hvis værdien er over 1000 kr., følger bødetakster fra 2.000 kr. og op til 5.000 kr. for tyverier med en værdi op til 8.000 kr.

Domme med bøder vil fremgå af den private straffeattest i to år fra den endelige afgørelse.

Tal fra 2021 viser, at der blev anmeldt ca. 15.800 butikstyverier. Nogle sager kommer aldrig videre, men et meget stort antal gør. I 2021 blev ca. 9.800 sager om butikstyveri afgjort i retten, og her blev ca. 8.500 sager afgjort med bøder. 

Der blev givet tiltalefrafald små 300 gange og idømt fængsel ca. 350 gange, heraf 217 gange ubetinget fængsel. Der var blot 53 frifindelser.

Stramning på vej?
Den tidligere regering valgte at sætte spørgsmålet om straffe for butikstyveri på lovprogrammet for 2020/2021. Regeringen foreslog, at straffen for butikstyveri blev skærpet, så bøden i højere grad står mål med værdien af det stjålne.

Forslaget havde to formål. Det ene var at skærpe bødestraffen for butikstyveri særligt i gentagelsestilfælde. Det andet formål var at sikre kontrollen med handel med brugte genstande og forhindre videresalg af stjålne varer.

En eventuel skærpelse af straffen for butikstyveri kom dog aldrig videre, fordi presset på regeringen og ministerierne var meget stort i perioden med coronakrisen. Regeringen har senere lovet at sætte fokus på spørgsmålet om straffe for butikstyveri, men foreløbig er der ikke sket noget.

De Samvirkende Købmænd (DSK) forsøger nu at lægge pres på Folketinget. I maj fremlagde DSK en 10-punktsplan mod færre butikstyverier, som tager afsæt i, at antallet af butikstyverier er steget markant i de sidste par år.

I planen foreslår DSK bl.a. højere bødestraf og en ny bestemmelse i straffeloven om organiseret butikstyveri, og at reglerne om udvisning bør udnyttes i videst muligt omfang i sager om butikstyveri. Det sker ikke i dag.

Vicedirektør i DSK, Claus Bøgelund Nielsen, siger:

- Vi har grundlæggende fokus på forebyggelse, og hvis man er kriminel, vælger man måske butikstyverier frem for andre former for kriminalitet, fordi straffen er lav. Jo hårdere straf – desto hurtigere kommer den kriminelle for en dommer og jo lettere er det at udvise, når kriminaliteten er begået af udenlandske statsborgere. 

- Der ligger også et signal fra samfundets side, hvor samfundet med strafniveau sender signal om, hvordan man ser på forskellige former for kriminalitet og der ser samfundet desværre meget mildt på butikstyverier. Det er ikke fordi vi ønsker hævn og det er ikke fordi det gør hverken fra eller til for butikken, men samfundet bør sende et klart signal om, at man ser mere alvorligt på butikstyverier end man gør i dag, siger Claus Bøgelund Nielsen.

Chefkonsulent i Dansk Erhverv, Henrik Lundgaard Sedenmark, siger om strammere straframmer:

- Det afgørende er, at straffen står mål med forbrydelsen og at den har en afskrækkende og forebyggende effekt.  Vi ser derfor hellere, at der prioriteres ressourcer til forebyggende tiltag. Når det er sagt, så anerkender vi også, at bødestraffen for butikstyverier er i den lave ende og det vil være relevant at få den tilpasset. Vi kan i hvert fald konstatere, at med den aktuelle butikstyverisituation in mente, så har selve bødestraffen, ikke i sig selv en tilstrækkelig afskrækkende og forebyggende effekt, siger han.