Midt under finanskrisen i 2008 modtog journalister på Berlingske Cavlingprisen for artikelserien ”Forbrydelsen”. De afdækkede store huller i politireformen fra året før.

- Købmændene mistede kontakten til det lokale politi. Indtil da havde en synlig ordensmagt givet købmændene en tryghed, fordi de kunne regne med hurtig assistance, ved både tyveri og røveri, siger vicedirektør Claus Bøgelund Nielsen, De Samvirkende Købmænd.

Berlingske stillede spørgsmålet: ”Kommer politiet, når du ringer”. Svaret var dengang, at det gjorde politiet langt fra altid. Selv i forbindelse med alvorlig kriminalitet var der ofte ikke ressourcer til, at politiet kunne rykke ud.

Politiforliget i 2015 førte til oprettelse af 300 ekstra pladser på politiskolen. Siden har politiet i perioder været optage af grænsebevogtning og bevogtning som følge af trussel om terror.

- Det står klart, at der 15 år efter Berlingskes artikelserie stadig er rift om politiets ressourcer, siger Claus Bøgelund Nielsen og tilføjer: - Mange købmænd oplever stadig, at politiet ikke kommer, når de ringer.

Slemt i selv såkaldt pæne områder 

Han har gennem alle årene været købmændenes stemme, der har råbt vagt i gevær i takt med, at organiserede kriminelle og bander i politiets fravær har brugt butikkerne som noget, der minder om et ta’ selv bord.

Selv butikker i ”pæne områder” låser de bedste slagterudskæringer inde. Det er bøvlet for både kunder og medarbejdere, at kødet er låst inde i en boks. For det kræver jo, at en medarbejder altid lige er nærheden med en nøgle. 

- Jeg talte for nylig med slagtermesteren i Irma på Østerport. Han havde været nødt til at købe en rasende dyr lås for at beskytte sine bedste kødudskæringer mod tyveri. Og det endda selv om de ligger i en boks, hvor der kan holdes øje med kødet af personalet bag en betjent disk, siger Claus Bøgelund Nielsen i et interview til Dagligvarehandlen samme uge, som DSK har fremlagt en ny handlingsplan mod tyveri.

Tyveri for op mod halvanden mia. kr. 

I et notat skriver DSK, at ”der findes ingen præcis opgørelse over den total værdi af butikstyverierne i Danmark. Det anslås, at danske dagligvarebutikker som udgangspunkt udsættes for tyveri svarende til ca. 1 – 1,5 mia. kr. årligt. Tallet er behæftet med væsentlig usikkerhed”.

DSK opfordrer derfor regeringen til at lytte til branchen og følge op med en række initiativer.

- Der er behov for at sætte fokus på den markante stigning i antallet af anmeldte butikstyverier, som vi har set over længere tid, men også de senere års organiserede butikstyverier. Her taler vi om, at større varepartier stjæles med videresalg for øje, siger Claus Bøgelund Nielsen.

Han var sammen med brancheforeningens adm. direktør Jannick Nytoft til møde midt i maj hos justitsminister Peter Hummelgaard (S), og siden i Folketingets Retsudvalg, hvor der blev fremlagt ti konkrete forslag til at dæmme op for problemerne med butikstyveri.

- Butikstyverierne rammer købmændene hårdt og det kan ses direkte på deres bundlinje. Det er på ingen måde rimeligt at en branche i den grad skal udsættes for så massive udfordringer i forhold til kriminalitet uden at der bliver grebet ind, siger Claus Bøgelund Nielsen.

Sideløbende med mødet med justitsministeren og Retsudvalget har medlem af Folketinget, Betina Kastbjerg fra Danmarks Demokraterne, rejst problemet over for ministeren. 

Vinder nu politisk gehør

Claus Bøgelund Nielsen ser et svar fra justitsministeren som udtryk for, at der igen efter corona er overskud hos både politikere og embedsværket til at følge op på tidligere bebudede tiltag og løfter.

- De seneste tal fra Danmarks Statistik, som viser, at antallet af anmeldte butikstyverier er steget markant det seneste år, gør indtryk på mig. Butikstyveri kan uden tvivl være til stor gene og utryghed for butiksejere, ansatte og kunder. Derfor bør vi fra politisk side løbende overveje, hvordan vi kan styrke indsatsen og dermed få vendt udviklingen. I den forbindelse er jeg bestemt ikke afvisende over for at se nærmere på, om der er behov for, at vi sætter ind med en skærpelse af straffen for butikstyveri, som det også har været overvejet af den forhenværende regering, skriver Peter Hummelgaard i et svar til Betina Kastbjerg fra Danmarksdemokraterne. 

I 2018 foreslog Socialdemokratiets daværende retsordfører, Trine Bramsen, at der burde indføres en ny bestemmelse i straffeloven. Trine Bramsen sagde dengang: ”Her skal vi en trappemodel bygget ind, sådan at man første gang straffer markant hårdere, end vi gør i dag. Gør man det flere gange, så skal det ret hurtigt eskalere. Så efter tre gange er vi oppe i den hårde ende af straffe-skalaen”.

DSK er enig i forslaget om, at der bør indføres en trappemodel, så risikoen for straf i langt højere grad fremstår præventivt for hærdede kriminelle.

Rekordstort antal anmeldelser 

Antallet af anmeldte butikstyverier har ikke været højere siden 2004, og nåede ca. 6.000 anmeldelser i første kvartal 2023. Dertil kommer alle de tyverier, hvor gerningsmanden ikke opdages eller hvor butikken ikke får anmeldt.

Det reelle antal butikstyverier er derfor ifølge Claus Bøgelund Nielsen ”astronomisk højt”.

- Læg dertil, at en del af butikstyverierne i dag har en ganske grov karakter. Mange varer stjæles af professionelle tyve med videresalg for øje. Sidste år afslørede en stor kontrolkampagne fra Fødevarestyrelsen, at hver fjerde af de kontrollerede kiosker i København ikke kunne redegøre for, hvor nogle af deres varer kom fra. Den manglende sporbarhed skyldes givetvis, at nogle varer enten er handlet sort i f.eks. Sverige – lav fødevaremoms og ingen slikafgift – eller stjålet i den pæne del af dansk dagligvarehandel, siger Claus Bøgelund Nielsen.

Han mener, at samfundet gør de kriminelle en bjørnetjeneste, når konsekvensen er en elektronisk indberetning og en bøde på 500 kr. Straffeattesten ødelægges allerede ved det første butikstyveri, men mange fortsætter igen og igen. I 2018 viste en opgørelse fra Justitsministeriet, at hver femte butikstyv havde 10 eller flere anmeldelser bag sig.

Dengang politiet kom

Han fortæller om sit første job hos den lokale købmand Michael Lanner på Amager:

- Han ville første ansætte mig, når jeg var konfirmeret. Jeg begyndte uge efter og blev straks dybt fascineret af livet som købmand og blev hængende i den lokale Prima hos Michael i 7-8 år.  Vi havde også butikstyverier dengang. Men det var aldrig dusinvis af chokoladebarer eller kassevis af dyr rødvin. Det var næsten udelukkende Hr. og Fru. Danmark, der stjal det, der burde være deres daglige indkøb. Vi var aldrig nogensinde udsat for noget, der bare mindede om bandelignende kriminalitet.

- En gang imellem fik vi besøg af Amagers sorte får Bjarne, der var ekstremt muskuløs og altid havde drukket alt for meget. Til gengæld kom politiet – endda ofte med udrykning – når jeg ringede til Tårnby Politi og sagde: ”Det er Claus fra Prima. Bjarne er her.” Mere skulle der ikke til. Sådan er det ikke længere.
 
Her kan du læse DSK 10 forslag til mere sikre butikker

 

Kriminaliteten væsen. Her kan du genlæse interview med kriminolog Flemming Balvig.