Sidst i juni blev Ghita Nørby bestjålet i et supermarked i Charlottenlund, nord for København. Den 88-årige skuespiller mistede sin pung, da to tyve åbnede hendes taske og stak hånden ned. Hun kaldte det en "ubehagelig bagatel".

- Det er triste og ubehagelige mennesker, der gør sådan noget, sagde hun til Ekstra Bladet, som først læste om tyveriet hos ugebladet Her og Nu.

Så meget opmærksomhed får de færreste tyverier i et supermarked. Almindelige butikstyverier af varer tager politiet sig faktisk sjældent af. Sådan lyder kritikken i hvert fald fra både fra højre og venstre side i Folketinget og fra paraplyorganisationen Dansk Erhverv, som De Samvirkende Købmænd er medlem af.

Hvad regeringen har tænkt sig at gøre over for det stærkt stigende antal butikstyverier står hen i det uvisse. Spørger man retsordføreren fra Socialdemokratiet, som har justitsministerposten, bliver man ikke meget klogere.

Retsordfører Bjørn Brandenborg skriver i en e-mail, at "det er klart, at butikstyveri er en plage for butikkerne og skaber gene og utryghed for butiksejere, ansatte og kunder."

Han erklærer sig "optaget af at styrke indsatsen mod butikstyveri".

- Og jeg ved, at det også er en prioritet for justitsministeren, som for nyligt har haft et møde med branchen, hvor der er kommet nogle gode forslag på bordet. Så må vi se, hvad der konkret kan gøres, lyder det fra Bjørn Brandenborg.

K tæt på kritik af politiet

Af SVM-regeringens program, regeringsgrundlaget fra december 2022, fremgår det, at regeringen først og fremmest vil tage sig af personfarlig kriminalitet. Straffen for vold og voldtægt skal op.

Regeringen vil dog også sætte ind over for "utryghedsskabende adfærd, så det bliver mere trygt for alle at færdes i for eksempel boligområder og på togstationer." Butikker er ikke omtalt.

Konservative er et af de partier, som altid har slået mest på lov og orden og massiv støtte til politiet.  At kritisere ordensmagten direkte hører ikke til rutinen hos en konservativ retsordfører.

Den nuværende, gruppeformand Mai Mercado, er dog tæt på kritik, når det gælder butikstyverier.

- Vi har en forventning om, at politiet tager butikstyverier alvorligt og tager ud til butikkerne ved anmeldelser og bidrager til opklaringsarbejdet, siger hun i en e-mail.

Som butiksansat skal man kunne "være forvisset om, at politiet kommer, hvis man udsættes for butikstyveri," mener den konservative ordfører.

Det gør politiet langt fra ifølge en række beretninger fra butikkerne.

SF: Det dur ikke

SF's retsordfører, Karina Lorentzen, hører om manglende politi-indsats i sit lokalområde, Kolding.

- En række butiksejere klager over, at politiet stort set ikke kommer. De mener ikke, at politiet tager det alvorligt. Det dur jo i hvert fald ikke. For så bliver det først og fremmest et tag-selv-bord i butikkerne, siger SF'eren.

Som en mulig forklaring på det stigende antal butikstyverier peger hun i øvrigt på, at en række offentlige ydelser er blevet skåret på det seneste.

- Der er ingen tvivl om, at hvis ydelser ikke følger med inflation, så er der i hvert fald nogle familier, der bliver meget pressede. Jeg har ikke belæg for at sige, at det er derfor vi ser en stigning i butikstyverier. Men det er nærliggende at forestille sig, at mennesker, der bliver presset enormt meget på deres økonomi, begynder at finde andre løsninger, fordi der trods alt skal mad på bordet, siger Karina Lorentzen.

EL: Flere ressourcer til politiet

Folketingets rødeste parti, Enhedslisten, er ikke mest kendt for at have støtte til politiet allerøverst og størst på plakaten. Her overrasker retsordfører Rosa Lund måske nogle læsere.

- Jeg synes, det handler om flere ressourcer til politiet, så de har mulighed for at opklare butikstyverier, siger hun.

- Jeg er ikke i tvivl om at politiet er hårdt presset i dag. Det er væltet ned med nye opgaver til politiet. Se bare på ny kriminalitet med den digitale udvikling, altså it-kriminalitet.

Hendes begrundelse for at give flere ressourcer til politiet er, at det er sandsynligheden for at blive opdaget og straffet for tyveri, som kan bremse tyverierne.

- Jeg tror, det der skal til er, at opklaringsprocenten bliver højere. Vi ved jo, at det der gør, at folk ikke begår kriminalitet er, hvis kriminaliteten bliver opklaret. Det er det mest præventive, siger Rosa Lund.

Hun minder samtidig om, at butikstyveri altid har været et problem.

V: Fængsel som straf

Hos regeringspartiet Venstre taler den mangeårige retsordfører, advokat Preben Bang Henriksen, for højere straffe for butikstyveri.

- Vi er vi nødsaget til at se på straffene, der i væsentligt omfang i dag består af mindre bøder. Her må længere fængselsophold på tale. Jeg går ud fra, at det kan blive en del af en fremtidig strafreform, skriver han i et svar.

Venstre mener, at straf har en generalpræventiv virkning - det vil sige afskrækker andre fra at begå kriminalitet. Om hårdere straf også virker over for den, der allerede har indledt en kriminel karriere, er retsordføreren mere i tvivl om.

-  Den specialpræventive virkning - det vil sige over for den enkelte - er det nok så som så med, mener Preben Bang Henriksen.

Pres fra organisationer

Flere organisationer og kæder har på det seneste forsøgt at råbe politikerne op. Midt i maj var De Samvirkende Købmænd til møde med justitsminister Peter Hummelgaard (S). Sidst i juni fik Folketingets retsudvalg besøg af Dansk Erhverv, Coop og Salling Group.

Dansk Erhverv kritiserede blandt andet, at butikkerne endnu ikke har adgang til at uploade videofiler til et nyt it-system hos politiet, POLmedia.

Systemet er stærkt forsinket. Justitsminister Peter Hummelgaard (S) ved ikke, hvornår det kommer i drift. Det fortalte han skriftligt i april til Finansudvalget i Folketinget.

Den seneste dato for det færdige system var marts 2023. Nu hedder det senest marts 2025. Ministeren lovede nye informationer midt i 2023.