Hvert år sker der svind for flere mia. kr. i dansk dagligvarehandel.

Ifølge Dansk Erhverv er antallet af registrerede butikstyverier i første kvartal 2023 steget med næsten 25 pct. i forhold til samme periode året før.

En opgørelse som er registreret af Crimestat, et samarbejde mellem Dansk Erhverv og detailhandlen, viser, at der i årets første tre måneder i alt var 3.858 butikstyverier, der i gennemsnit beløber sig til 914 kr.

Desværre er der kun tale om toppen af isbjerget, hvis man ser på butikkernes samlede svind.

For det første udgør andelen af registrerede tyverier kun en brøkdel, både i forhold til ikke-registrerede tyverier og ikke-anmeldte tyverier. For det andet udgør tyveri kun én blandt mange kilder til svind.

Mange kilder til svind

Svind defineres som varer, der forlader butikken uden at gå igennem kasseapparatet. Derfor er der selvsagt mange andre kilder til svind end tyveri.

Der kan også være tale om misforståelser, forglemmelser, beskadigelse af varer, forkert kontering af varekøb på kredit, forkert levering, mangelfuld modtagekontrol, forkert rabatgivning og meget, meget andet. Det er langt fra alle tilfælde af svind, der bunder i en kriminel hensigt.

Ifølge kommunikationsrådgiver Jens Hansen, som efterhånden må betegnes som regulær svind-ekspert, efter at have været med til at udvikle og eksekvere adskillige svind-kampagner for flere toneangivende detailhandelskæder, kan man opdele svind i fire store svindkilder og til dels fem, afhængigt af, om distribution udgør en særskilt kilde til svind, som følge af stigende omsætning via e-handel.

- Man arbejder typisk med fire typer svind inden for detailhandel; kundesvind, medarbejdersvind, leverandørsvind og administrativ svind. Og i takt med, at e-handel er blevet mere udbredt, er transportsvind i stigende grad blevet en stor udfordring for mange detailhandlere, fortæller Jens Hansen.

Uklare regler

Han peger på, at uklare politikker ofte skaber en ond spiral, som følge af, at medarbejdere ikke er bekendt med hverken normer, regler eller adfærd, som begrænser svind.

- Ser man på personalesvind, så er det mange steder uklart, om man for eksempel må tage varer med hjem til eget forbrug? Eller må man købe varer til medarbejderpris - og må man i så fald sælge videre til familie og nære venner, bekendte og naboer? Må man tage beskadigede varer med hjem? Det er ofte uklart, hvad man må, og ikke må, fastslår Jens Hansen og fortsætter:

- Der er selvfølgelig også tale om holdningsbearbejdning. Som kæde er du nødt til at vise, at svind er noget, du går op i. Noget du italesætter og synliggør, både på lageret og i kantinen og garderoben. Ja, alle steder, hvor personalet færdes.

Han foreslår med reference til sine egne erfaringer med både at udvikle svindhåndbøger og film til intranet, at kæderne løbende iværksætter interne svindkampagner.

- Kommunikation handler grundlæggende om at bearbejde holdninger. Detailhandlen kan komme et godt stykke med overvågning, adgangskontrol og elektronisk varesikring.

- Men når man har opnået det, man kan, med disse ”hårde” tiltag, er det stadig muligt at komme et godt stykke længere ved at bearbejde medarbejdernes holdninger og vise, at man prioriterer svindbekæmpelsen.

Jens Hansen mener desuden, at det er sund fornuft at placere de dyreste varer tættest på kassen, og i øvrigt sørge for at rydde op, så man netop signalerer, at hér er der styr på butikken.

Italesæt svind

- Sagen er nemlig, at uanset om svindet skyldes kunderne, medarbejderne, leverandørerne eller andre, så er det kun medarbejderne, der kan gøre noget ved det. Og hvis man får skabt en kultur om, at svind ikke er i orden, så har medarbejderne det rygstød, der skal til, for at de vil forebygge svind så godt som muligt.

- Nogle vil måske spørge, om det ikke er at vise medarbejderne mistillid at lave interne svindkampagner. Men det har aldrig være min oplevelse. Det store flertal af ærlige medarbejdere vil nødig sladre om uærlige kunder eller kolleger, men de ser gerne, at de bliver opdaget. Så de ser positivt på, at der kommer fokus på problemet.

- Et af mange helt konkrete tiltag er, at man kan man gøre det til en dyd, at personalet tæller efter og kun kvitterer for det antal varer, som de modtager af fragtmanden.

Han mener desuden, at man ikke må undervurdere den præventive effekt, der er forbundet med god service og kundebetjening, når kunderne møder imødekommende og serviceminded medarbejdere - så føler de sig hørt og set.

- Det giver både højere salg og lavere svind. Uærlige kunder bryder sig simpelthen ikke om opmærksomhed, slutter Jens Hansen.

Fem hovedkilder til svind:

Kunder
Medarbejdere
Leverandører
Administrative fejl
Distribution