På lange stræk har Coop og interesseorganisationen De Samvirkende Købmænd, DSK, stået last og brast om at fastholde planloven.

Både uddelere og købmænd har haft en interesse i at bevare de tanker, der også lå bag daværende miljøminister Svend Aukens centerstop tilbage i 1997, og som også har haft en væsentlig indflydelse på, hvordan planloven er blevet henholdsvis strammet og liberaliseret gennem de seneste mere end 20 år. 

- Sammenlignet med en lang række andre lande har vi i Danmark fortsat få eksternt beliggende centre i dag. Interessen for at udvide bestående centre eller bygge nye er ikke aftaget, som vi også kan se i kommunernes ønsker om at tillade nye aflastningsområder, siger adm. direktør Jannick Nytoft, DSK, og tilføjer.

- Men det er vores håb, at man fremadrettet vil se flere centre, der bliver en del af en bymidte og ikke en modsætning til bymidtens butiksliv, som man oplever i nogle byer.

Den lokale sammenhængskraft

- Vi ved fra vores egne analyser, at det, at der er en lokal købmand, er blandt de tre vigtigste ting, når man  kigger på hus. Købmanden er en helt central del af sammenhængskraften i lokalsamfundet og et vigtigt omdrejningspunkt for de aktiviteter, der sker i de mindre byer, siger Jannick Nytoft. 

- Samtidig er den lokale købmand et vigtigt element i udviklingen af de mange små bysamfund. Derfor er det arbejde, som bl.a. Dagrofa lægger i udviklingen af borgerbutikker, utrolig vigtigt for bl.a. fastholdelsen af borgerne i de mange små byer rundt om i landet, siger købmændenes cheflobbyist.

DSK har sammen med bl.a. Landdistrikternes Fællesråd gennem flere år gjort opmærksom på de udfordringer, som de mange og store nye udvalgsvarebutikker uden for bymidterne har skabt for byernes eksisterende handelsliv. 

Jannick Nytoft mener, at det i den grad er en gevinst for lokalsamfundet, når købmanden kommer tilbage, og der igen drives dagligvarebutik i lokalsamfundet.

- Der kan være mange årsager til, at en købmand må lukke, men der er skabt et koncept med borgerbutikker, der på alle måder ser ud til at virke og skaber et forretningsgrundlag for at drive en mindre dagligvarebutik. Det er et koncept, der i den grad er med til at udvikle de mindre bysamfund og fastholde beboerne. 

Nærværende medie kunne i sin tid referere Svend Auken for at fastslå, at der ikke ville komme flere centre uden for byerne bortset fra centre, der allerede var planlagt. Der var også stop for flere hypermarkeder. Dermed kunne Salling Group - tidligere Dansk Supermarked - med sine Bilka-varehuse sætte sig på det, der reelt var et monopol inden for hypermarkeder.

- Sådan skulle det imidlertid ikke helt gå, da vi siden har set en lang række såkaldt aflastningscentre skyde op uden for bymidterne, siger Jannick Nytoft.

Samtidig har de friere muligheder for at etablere mindre butikker åbnet en motorvej for discountbutikker, der placerer sig ved ind- og udfaldsveje og trækker kunderne fra et stort opland, hvor en mindre dagligvarebutik kan komme i klemme.

 

Liberalisering blev stoppet

I foråret 2014 indledte DSK en kamp mod en liberalisering af planlovens detailhandelsbestemmelser, da Produktivitetskommissionen anbefalede en liberalisering af netop planlovens detailhandelsbestemmelser.

Kampen gav pote, da regeringen valgte ikke at tage en liberalisering af planlovens detailhandelsbestemmelser med i deres vækstplan, men der var fra flere politiske partier fortsat ønske om en liberalisering af detailhandelsbestemmelserne.

Kommunerne fik i 2017 mulighed for at planlægge for områder til butikker uden for bymidten – også kendt som aflastningsområder – for – som det fremgik af bemærkningerne til loven - at øge konkurrencen med henblik på lavere priser, bedre service og højere kvalitet til gavn for forbrugerne.

Med ændringen blev det muligt for kommunerne at tillade udlægning af ny aflastningsområder – ikke bare uden for de største byer – men uden for alle byer, hvor man skønnede, at der var befolkningsgrundlag herfor. Herudover blev det også muligt for kommunerne i højere grad selv at bestemme, hvor butikkerne må ligge, ligesom kommunerne også fik mulighed for at forkorte høringsperioden.

- Det er alt sammen forhold, der gør det endnu sværere at navigere i de i forvejen ganske komplicerede regler i planloven, siger Jannick Nytoft.

Nej til tænkepause for aflastningscentre

- I marts 2021 kom den længe ventede evaluering af planlovsændringen fra 2017.  Læsningen af evalueringsrapporten og bilagene er på mange måder chokerende læsning. Det fremgår blandt andet, at kommunerne typisk hyrer et konsulentfirma til at beregne den forventede udvikling i de kommende år på detailhandelsområdet, skrev underdirektør Jytte Tandrup, DSK, i et debatindlæg i Information.

Hun forklarede, at mange af konsulentrapporterne baserer sig på ekstremt overoptimistiske scenarier, hvoraf det fremgik, at opførelsen af nye, store udvalgsvarebutikker uden for byerne eksempelvis ifølge rapporterne ville føre til, at privatforbruget ville stige, og at e-handlen ville stagnere.

Det fremgik af den daværende regerings udspil fra 2021, at 23 ud af 64 kommuner uden for hovedstadsområdet efter lovændringen og frem til november 2020 har planlagt for 25 aflastningsområder. Desuden har kommunerne siden lovændringen i 2017 og frem til marts 2020 planlagt for plads til yderligere ca. 80 nye lokalcentre og enkeltstående butikker. 

Efter offentliggørelsen af evalueringen kom den daværende regerings indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek (S) med udspillet ”Tættere på - Flere uddannelser og stærke lokalsamfund”, hvor den lagde op til at indføre krav i planloven om strategisk planlægning for bymidter, ligesom der skulle indføres et femårigt stop for planlægning af nye aflastningsområder.

”Udviklingen viser, at det går den forkerte vej. Antallet af butikker falder og særligt i de små og mellemstore byer. Når kundegrundlaget falder, og butikker lukker, påvirker det i høj grad byens øvrige servicefunktioner og livet i bymidten, og det har betydning for hele lokalsamfundets bosætnings- og erhvervsudvikling”, fremgik det af udspillet.

Dette udspil blev dog aldrig udmøntet i et lovforslag, da der ikke var opbakning hertil i forligskredsen bag planlovsændringen i 2017.