En grøn kasse kan komme til at spille en stor rolle i den grønne omstilling. På europæisk plan cirkulerer 1,2 mia. kasser fra Euro Pool System. Og i Danmark bliver 55 mio. kasser håndteret årligt på et depotvaskeri klos op og ned ad Rema 1000’s hovedkontor i Horsens.

Med det kommende udvidede producentansvar for emballage kan foldekassen oveni købet blive en endnu bedre business case for dagligvarehandlens leverandører, som typisk vil kunne erstatte pap og plastic med den grønne kasse i otte størrelser.

Danmark kan desuden blive frontløber med den kommende implementering af det udvidede producentansvar for emballage, hvor 2,3 mia. affaldskroner er beregnet til at blive flyttet fra private husholdninger over til virksomhederne.

- Sammen med Slovenien har vi på EU-niveau været fod slæbende i forhold til at implementere emballagedirektivet for producenter. Men nu bliver det koblet sammen med det udvidede producentansvar, som træder i kraft i 2025. Her er Danmark gået forrest og klar til at imødekomme forventningen om nye og et endnu mere ambitiøs EU emballageforordning, siger kommerciel manager, Nordics Lars Nipper, Euro Pool System.

Dagligvarehandlen.dk har derfor været på besøg hos Euro Pool System i Horsens, der intet har tilfælles med Europol - bortset fra evnen til overalt i Europa at opstøve de grønne kasser, der på uretmæssig måde havner på kræmmer- og loppemarkeder.

Hver eneste kasse er forsynet med en plasticindstøbt stregkode og QR-kode, der gør det muligt at lokalisere kassen fra den sendes rengjort ud af depotet til enten en frugt- eller grøntleverandør i Danmark eller udlandet, der fylder kassen og sender den til ferskvarelagre hos b.la. Rema 1000, Dagrofa og Salling Group, som så sender den videre til deres butikker. 

Første kasse lanceret i 1992

Den første version af kassen blev lanceret i 1992 på frugt- og grøntmarkederne i Belgien, Holland og Tyskland. Siden fulgte en version med foldbare sider i 2006, hvad der har optimeret logistikken, så der transporteres mindre tom luft, når den fordeles til ”fyldere” og returneres til 37 depotvaskerier rundt om Europa.

En tredje generation af kasserne vil få todimensionelle stregkoder efter GS1 standard, hvad der gør det muligt at få endnu flere oplysninger om kassens vej og dets indhold. Det vil også gøre det muligt at undgå at klistre kaserne til med labels ved hver ny fyldning.

Den grønne, foldbare kassen er med andre ord takket været pant- og poolsystemet sammenligneligt med bryggeriernes ølkasser af plastic, der også er i konstant rotation mellem bryggerier, butikker og kunder på grund af panten og butikkernes flaskeautomater

Desuden kan sporbarheden på kasserne sammenlignes med blockchain-teknologien, da kassernes vej fra producenter til butikkerne altid vil være registeret, hvis ellers modtagerne sørger for at scanne kasserne. Det sikrer panten på 28,75 kr. per kasse som regel.

- Vores svind er på europæisk plan på beskedne 0,3 pct., og de kasser, som ikke kan repareres, bliver smeltet om til nye kasser, som må indeholde op til 20 pct. genbrugsplast. Resten bliver omdannet til havemøbler, så kassen kan fint indgå i den cirkulære emballageøkonomi, siger Lars Nipper (billedet tv) fra den danske afdeling af Euro Pool System med base i Horsens.

Sammen med den danske depotleder Rikke Olesen og key account manager Frank Baad (billedet th) med ansvar for det skandinaviske marked og Anette Aagaard med ansvar for det danske marked udgør de det ansvarlige team for poolingsystemet på det danske marked, hvoraf 60 pct. af kasserne sendes til ”fyldere” i andre europæiske lande og retur med varer til de danske dagligvarekæder.

Frank Baad og kollegaen Anette Aagaard har tilsammen mange års erfaring fra frugt- og grøntbranchen, hvad der er med til at sikre den rette mængde af kasser til rette sted uanset årstidernes skiften, sæsoner og udskiftning af ”fyldere” i forhold til den aktuelle leveringssituation.

Som et kuriosum er Frank Baad og Anette Aagaard af og til gæst på markeder, hvor sandsynligheden for at finde bortkomne kasser er stor. De ved også, hvor de skal søge på sociale medier for at spore kasser, der bliver handlet illegalt.

200.000 kasser om dagen

De genanvendelige plastkasser, som roterer igen og igen mellem fødevareproducenter og butikker, har en gennemsnitlig levetid på mere end syv år.

Det betyder, at Rikke Olesen, der er depot-manager i Horsens, hver dag tager imod rundt regnet 200.000 kasser og sender lige så mange ud igen.

Den samme kasse kan godt rotere på tværs af kloden. Det kan være frugtavleren i Spanien, der fylder den med tomater og selv sender dem ud til detailhandlere i hele Europa. Når tomaterne er solgt i en butik, sørger Euro Pool System for, at kassen rengøres på det nærmeste vaskeanlæg.

Herefter kan den samme kasse havne hos en ny producent et andet sted i verden.

Udvidet emballageansvar fra 2025

Fra 2025 skal ca. 42.000 danske virksomheder tage ansvar for al den emballage, de bruger rundt om deres produkter. Der træder EU’s såkaldte udvidede producentansvar nemlig i kraft for emballage, og det betyder, at f.eks. fødevareproducenter får ansvar for hele emballagens livscyklus.

Hvad betyder det udvidede emballageansvar?

- Som jeg har forstået det, er der en bagatelgrænse, så det reelt er tale om 8.000 virksomheder, der står for 80 pct. af emballageaffaldet, der for alvor skal lægge ens plan for, hvordan de vil koble sig på den cirkulære økonomi, siger kommerciel Manager, Nordics Lars Nipper, Euro Pool System.

Sammen med en norsk fiskeeksportør er Euro Pool System ved at teste kasserne i forhold til levering af fisk. Også bananer er ved at blive testet.
Danske fødevarevirksomheder har traditionelt været optaget af sikkerhed – fødevaresikkerhed og i forbindelse med transport – når der er designet emballage. Men nu skal der også tages højde for genanvendelse.

Formålet fra EU’s er at kæde produktionsfasen sammen med affaldsfasen, så man som producent betaler den samlede regning for produktets miljøpåvirkning. Derfor giver det mening at anvende emballage, der nemmere kan genanvendes.

Ifølge en udregning, Cowi har lavet for Miljøstyrelsen, kommer den ekstra udgift for virksomheder herhjemme til at lyde på mindst 2,3 mia. kr. for de estimerede 961.000 ton emballage, der hvert år skal håndteres.

Det er som udgangspunkt den virksomhed, der fylder noget i en emballage, der har ansvaret for al emballage omkring produktet. Den politiske aftale i Danmark er formuleret sådan, at “producentansvaret skal placeres hos den virksomhed i værdikæden, der har størst indflydelse på emballagens udformning, så det økonomiske incitament til at reducere materialeforbrug og designe til genbrug og genanvendelse rammer det rette sted.”

Rengøringen af kasserne foregår i løbet af en tur på 45 meter på båndet i den særlige udgave af opvaskemaskinen, som håndterer 8000-9000 kasser i timen. 
Vandet bliver recirkuleret i ca. 36 timer, hvorefter maskinerne lukkes ned, og renses, før der igen påfyldes vand. Der er ca. 10m3 vand i maskinen, og der bliver tilført løbende efter behov. Vandet bliver kontrolleret flere gange dagligt for at sikre at det har den rigtige PH-værdi, før returnering til offentligt vandværk. Hele vasken af kasser foregår med et vandtryk på 130-140 bar.

I 2019 gik Rema 1000 og Euro Pool System sammen om første spadestik til et fuldt automatiseret vaskeanlæg, som siden har rengjort plastikkasser til frugt og grønt.
Rema 1000 havde i flere år forinden samarbejdet med Euro Pool System. Forud for det nye anlæg havde parterne et midlertidigt vaskeanlæg i Vejle, der blev udvidet i Horsens til en permanent løsning i takt med, at detail kæderne i Danmark brugte flere og flere af de grønne genbrugskasser.
 
 

Vana - Dansk emballageansvar er en kollektivordning for virksomheder, som bliver omfattet af det udvidede producentansvar på emballage, der træder i kraft i 2025.

Vana ser sat i verden for at sikre genbrug og genanvendelse af emballager på vegne af danske virksomheder ved at følge emballagerne gennem hele livscyklussen: Fra produktion og indpakning, via forbrugerne, over indsamling og sortering og hele vejen til genanvendelsen i nye produkter.

I 2025 går Vana i luften som egentlig not-for-profit kollektivordning og står klar til at de juridiske, økonomiske og praktiske forpligtelser og krav på vegne af de danske producenter og importører, der er medlem af vores kollektivordning.

Vana er stiftet for erhvervslivet af erhvervslivet: Bag Vana står Landbrug & Fødevarer, Dagsam, Dansk Erhverv og Dansk Industri, som stiftede ordningen i 2021.