Aldi i ny dansk lukkerunde
-
Den tyskejede discountkæde lukker 30 butikker i Midtjylland og på Sjælland
Gennem året har Aldi som led i sin exit fra det danske marked gennemført flere bølger af butikslukninger. Den tyskejede discountkæde har solgt 113 af sine butikker til Rema 1000.
Fredag i næste uge sætter Aldi en ny lukkerunde i gang mede 30 butikker, som herefter overføres til Rema 1000.
Det drejer sig om 17 butikker i region Midtjylland og 13 butikker på Sjælland.
Kunderne kan spare helt op til 70 pct. i sidste åbningsuge. Sidste åbningsdag er senest torsdag den 19. oktober 2023.
Dermed er Aldi i Danmark godt i gang med at lukke ned for kæden med oprindeligt 188 butikker. De sidste butikker har allersidste åbningsdag den 30. november.
Nedlukningen sker regionalt og i etaper. I den afsluttende lukkerunde vil der den sidste uge i november blive ophørsudsalg i de Aldi-butikker, der får leveret varer fra Aldis lager i Kolding. Det drejer sig om butikker på Fyn og det sydlige Jylland.