Aldi er her for at blive
Selv om det sidste år lykkedes landets ældste discountkæde at bryde en lang årrække med faldende omsætning, er Aldis danske direktør Hans Erik Hansen ikke klar til at udråbe 2014 til et vendepunkt for Aldi i Danmark.
- Det kunne det være, medgiver han lidt forsigtigt.
Så er der langt mere tryk på, når han understreger, at Aldi ingen planer har om at kaste håndklædet i ringen i discountkædernes slagsmål om de danske forbrugeres penge.
- Vifter her for at blive.
Det kan I godt regne med.
Ellers var der ingen mening i at gøre, hvad vi gør, siger han med henvisning til Aldis storstilede udskiftning af små og nedslidte butiksanlæg med langt større og mere butikker.
- Der er mange, der gerne vil af med os. Men vi kunne da også godt tænke os at slippe af med en enkelt eller to af de andre. Det er jo forrykt, det der sker, siger Hans Erik Hansen.
Nyt underskud i 14
Aldis store investeringer i butikkerne er en del af forklaringen på, at kæden de sidste to år genereret underskud i den trecifrede millionklasse. Aldi foretrækker at betale kontant frem for at låne.
Hans Erik Hansen vil ikke løfte sløret for, hvor stort et minus kæden måtte indkassere sidste år.
- Det bliver ikke et overskud, det tør jeg godt sige, lyder kommentaren. Aldi har ikke haft overskud her i landet siden 2009, og lige siden har kæden mistet salg og markedsandele, mens discountkonkurrenterne er gået massivt frem.
Det samlede underskud fra 2010 til og med 2013 løber op i 414 mio. kr.