Lobbyister frygter afgiftslappeløsning på finanslovshuller

Afgifter 2. dec 2020 - 4 min læsetid
This describes the image

Forhandlingerne om næste års finanslov er i fuld gang, og mens ældreplejen, sundhedsområdet og ”corona-krisekassen” i høj grad fylder, er der også forslag på bordet, som kan få betydning for dansk dagligvarehandel.

Fra regeringens side er der lagt op til en annullering af den planlagte indeksering af punktafgifter på en række varer som kaffe, chokolade og is.

Radikale Venstre foreslår, at man over en bred kam lader alkoholafgifterne stige med 10 pct. Venstre foreslår, at 10 mio. kr. i finansloven dedikeres til foreninger og/eller organisationer, der arbejder mod madspild.

Nyttesløse indekseringer

Hos de forskellige interesseorganisationer er man ikke overrasket over, at dagligvarehandlen ikke fylder mere i årets forhandlinger. Der er dog, mener nogle, emner, der burde have mere opmærksomhed, end det er tilfældet.

- Selvfølgelig er aflysningen af den planlagte indeksering af punktafgifterne bedre end det modsatte - men, at man undlader at hæve afgiften med et par procent gør det ikke bedre. De indekserer ikke i hverken Tyskland eller Sverige, så aflysningen indsnævrer ikke prisforskellen - det gør bare, at den ikke udbygges yderligere og pålægger butikker og grossister et stort administrativt bøvl for relativt små beløb, lyder det fra Claus Bøgelund Nielsen, vicedirektør i De Samvirkende Købmænd.

På den front har Claus Bøgelund Nielsen en meningsfælle hos Mærkevareleverandørerne (MLDK), hvor direktør Niels Jensen også har svært ved at se den helt store gevinst i de nu aflyste indekseringer.

- Der er som oftest tale om småjusteringer hvert år. Og så er spørgsmålet for leverandørerne, hvordan man skal håndtere det? Du kan jo ikke ændre på pakkestørrelsen fra den ene dag til den anden, og indekseringer giver sjældent anledning til, at du hæver prisen på et produkt med eksempelvis en hel krone. Så du ville bare stå med en afgift, der ikke kan sendes videre til forbrugeren og derfor koster virksomhederne dyrt uden nødvendigvis at have den ønskede effekt, siger han.

Radikale Venstres forslag om at hæve alkoholafgiften med 10 pct. har DSK kun hovedrysten til overs for.

- Det giver ikke meget mening i vores optik. En stigning på 10 pct. vil kun betyde et øget salg af alkohol ved grænsen, siger Claus Bøgelund Nielsen.

Frygter lappeløsning

Hos to af landets største interesseorganisationer Dansk Erhverv og Dansk Industri noterer man også bortfaldet af punktafgiften som en sejr i finanslovsregnskabet. Men man skal være varsom med at juble for tidligt, lyder det.

- Punktafgifterne lurer altid rundt om hjørnet, så det er fint, at regeringen lægger op til at annullere indekseringen af dem. Vores bekymring er dog, at der, i takt med vi kommer længere ind i forhandlingerne, opstår økonomiske huller i forhold til de ønskede tiltag, som partierne så skal finde finansiering til. Her har vi tidligere set, at der pludselig kan blive foreslået afgiftsstigninger på forskellige forbrugsgoder og nydelsesmidler, der også hører til de varegrupper, man forbinder med grænsehandlen. Vi skal for alt i verden undgå, at øgede afgifter på de kategorier skal blive en brik i spillet om finansloven, lyder det fra Lotte Engbæk Larsen, markedschef for handel hos Dansk Erhverv. Erhvervsorganisationen bakkes op af DI.

- Flere af punktafgifterne er med til at drive grænsehandelen, hvilket skader Danmarks økonomi og miljøet. DI har på bagrund af dette blandt andet foreslået, at en række punktafgifter helt afskaffes som led i en simplificering af skattesystemet, lyder det fra Sidsel Dyrholm Holst, branchedirektør for handel hos Dansk Industri.

Hun ser gerne, at Folketingets parter generelt afstår fra at kigge mod handels- og detailvirksomhederne, når eventuelle huller i næste års finanslov skal udbedres.

- Virksomhederne kigger ind i et usikkert 2021 og har brug for en finanslov, der kigger udover krisen - og ikke bare genopretter økonomien og arbejdspladser, men forhåbentlig også styrker den. At bruge afgifter til at dække huller andre steder er ikke en holdbar løsning, siger hun.

Slutteligt er man i DI tilfredse med, at det på nuværende tidspunkt ikke ser ud til, at regeringen kan samle flertal for den den omdiskuterede pakkeafgift, som har været oppe at vende i forbindelse med postforliget.

- Vi skal ikke have afgifter på pakker. Derfor skal der findes en fremtidssikret løsning på den postale infrastruktur, som sikrer, at danskere i hele landet kan få leveret breve og pakker, uden at der væltes nye afgifter over på handelsvirksomhederne, og uden at forvride markedet for pakketransport og logistik, hvor der er mange velfungerende private aktører. I DI Handel anbefaler vi derfor, at befordringspligten løftes ind i finanslovsforhandlingerne, lyder det fra DI.

Opdateret 13. jan 2021