Hvert år undersøger Madkulturen, der er en videns- og forandringsorganisation under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, danskernes madvaner.

Det særlige ved 2021 har været, at fællesskabet er kommet mere i centrum – også når det gælder vores madvaner. Men på samme tid går vi mindre op i maden og madlavningen.

Hvis denne udvikling fortsætter, kan det ende med at svække vores madkultur. Derfor bliver udfordringen i de kommende år at forene fællesskabet om måltidet med fokus på god mad og madlavning.

- Modsat tidligere år har vi haft meget brug for at samle os omkring måltider og traditioner. Corona har helt sikkert sat sine spor på resultaterne, da vi over hele linjen går mere op i de madtraditioner, vi kan holde derhjemme. Desværre ser vi også, at mange savner selskab, når de spiser aftensmad, og det resulterer i mere usund mad, siger Judith Kyst, direktør i Madkulturen.

Madtendenser fra året 

På baggrund af årets undersøgelse blandt 2265 danskere peger Madkulturen på fem udviklingstendenser, der har præget den danske madkultur i det forgangne år.

Madfælleskaber og madtraditioner er blevet vigtigere for flere. Omvendt laver færre aftensmaden selv, men tyr oftere til take-away - også til gæster. Og så sidder flere med mobilen fremme, når aftensmåltidet indtages.  

Madfælleskaber 
I kølvandet på coronapandemien er samværet om måltidet blevet endnu vigtigere og danskerne foretrækker i stigende grad at spise med andre. Men til trods for dette spiser en fjerdedel af danskerne alene på en typisk aften. Hvert 6. måltid indtages sammen med gæster.

Madtraditioner
I Danmark er der fem måltidstraditioner ved højtiderne, hvor fællesskabet om maden spiller en særlig rolle: Julemiddagen, julefrokosten, påskefrokosten, Valentinsdag og Mortensaften. Julemiddagen er den tradition i vores madkultur, som har tilslutning fra flest danskere. Her spiste 88 pct. en traditionel julemiddag sidste år. Men andre traditioner har også fundet vej til danskernes hjem. I 2021 mødtes hver anden dansker om fastelavnsboller. Det er en stigning på 13 procentpoint siden 2017.

Hjemmelavet måltid i frit fald 
Den største ændring i vores madkultur er, hvor meget - eller rettere hvor lidt - hjemmelavet mad, vi efterhånden laver. Det hjemmelavede måltid havde ganske vist en kort opblomstring under corona-nedlukningen i 2020, men har siden været støt faldende. De hjemmelavede måltider er faldet med 11 procentpoint siden 2015. 

Takeaway boomer - også til gæster
Mad udefra er blevet en mere acceptabel måde at tage sig godt af sine gæster på. Hele 17 pct. af gæstemåltiderne i weekenden består af takeaway, mens det i 2017 kun gjaldt 7 pct. 

Mobilforbrug vinder frem under måltidet
I 2021 ser lidt over hver tredje dansker fjernsyn under måltidet. Dette er på samme niveau som i 2017. Anderledes ser det ud med brugen af mobiltelefoner under aftensmåltidet, hvor der siden 2017 er sket en stigning fra 5 til 8 pct. af danskerne, der bruger deres mobiltelefon under aftensmåltidet.