”Min studievejleder syntes, at det var synd, at jeg 'kun' ville være bager.” 

22-årige Line Knudsen går på bageruddannelsen på Kold College i Odense, og det er hun rigtig glad for. Efter endt gymnasietid var hun opslugt af at lave kager og brød og besluttede sig for at gøre det til en profession. Men responsen fra studievejlederen var nedslående.

”Vejlederen mente, at jeg burde udnytte mine kompetencer bedre. Det var ikke ligefrem en motiverende melding. Mange har desværre nedladende fordomme om erhvervsuddannelser. Det har aldrig været hypet på samme måder som gymnasier og universiteter,” konstaterer Line Knudsen. Hun kan dog varmt anbefale bageruddannelsen.

Fri for snobberi

”På Kold College har vi 10 gange bedre sammenhold, end jeg oplevede på gymnasiet. Der er meget lidt snobberi og fordømmelse. De fleste på Kold College er jordbundne og tolerante, og så har vi rigtig gode karrieremuligheder,” siger Line Knudsen. Hun fordeler skiftevis elevtiden mellem skolen og et arbejde i Kvickly Storcenter i Svendborg. 

”Jeg er glad for jobbet i Kvickly. Der er mange mennesker omkring mig, og jeg laver noget fysisk og bruger mine hænder. Jeg drømmer om en dag at blive konditor og åbne en butik som selvstændig,” fortæller Line.

Unge følger flokken

Victor Nedergaard Mortensen kom også i gang med en erhvervsuddannelse, efter at han blev student. Han er gourmetslagterelev i Bilka i Tilst. Han havde egentlig en drøm om at blive kok og fik snuset til jobbet, da han arbejdede i restauranter. Men de skæve arbejdstider var slet ikke ham. I stedet begyndte han i slagterafdelingen i Bilka. Det var han vild med. Da han fik tilbudt en elevplads, takkede han ja.  

”Det har jeg ikke fortrudt ét sekund,” siger Victor.

”Jeg gik i 10. klasse og fortsatte i gymnasiet. Når man er nået så langt, er der ikke mange, der vælger en erhvervsuddannelse. Tankegangen er, at man helst skal fortsætte på universitetet og ende i en høj stilling. Jeg anede ikke selv, hvad jeg ville efter 10. klasse, så jeg fulgte strømmen og gik i gymnasiet. Men der er jo et hav af andre muligheder: Man kan starte i lære og blive udlært inden man er fyldt 20 år. Når man er omkring 25 år, er der rigtig god chance for, at man er endt i en god stilling,” konstaterer Victor Mortensen. 

Skævt videnssamfund

Hos XL-BYG har man netop fokus på unge, der efter endt gymnasietid er i tvivl om, hvad de skal lave.

”Det er dygtige unge mennesker, som vi har stor glæde af, når de starter elevplads hos os. Men når vi taler med dem til rekrutteringsmesser og ansættelsessamtaler, er det slående, hvor rådvilde mange er omkring deres fremtid. Som samfund mangler vi i allerhøjeste grad tidligt i livet at vise de unge, der ikke kan se sig selv på universitet eller mellemlange uddannelser, at de med en erhvervsuddannelse kan finde et spændende jobfællesskab. De kan skabe en god karriere og udvikle sig som mennesker i detail- og engroshandlen,” siger Liselotte Christensen, som er HR- og kommunikationschef ved XL-BYG.

Hun fortsætter: ”De seneste 10 år er optaget på erhvervsuddannelserne faldet med 33 procent. Politikerne har i årtier markedsført idéen om, at Danmark skal være et vidensamfund. Man har etableret en motorvej til universitetsuddannelserne, så flest mulige kunne få den eftertragtede akademiske grad. Samtidig har man skåret ned på de kreative og erhvervsrettede fag i grundskolen. Så børn og unge fra 0. til 9. klasse møder en skævvredet skole, der hylder de bogligt og akademisk stærke. Man har fuldstændig negligeret, at et samfund skal være i balance for at kunne fungere optimalt.

Et velfungerende samfund kan ikke alene bestå af højtuddannede, som sidder bag et skrivebord. Der skal fødevarer på bordet, som dyrkes af faglærte landmænd og købes i et supermarked, hvor det fyldes på hylderne og køres gennem kasseapparatet af medarbejdere med en detailuddannelse. Der skal bygges huse og anlægges veje, broer og jernbaner. Det kræver faglærte håndværkere. For ikke at tale om børn, som skal passes, og syge og ældre, som skal plejes. Af faglært arbejdskraft. Hvor blev stoltheden af ved at have en erhvervsuddannelse? Den forsvandt formentlig i en akademiseret kultur, som har talt alle andre uddannelser end de akademiske ned,” siger Liselotte Christensen fra XL-BYG.

Ud i virkeligheden

De førnævnte unge elever – Line og Victor – giver gerne deres bud på, hvordan detailbranchen kan friste flere unge til f.eks. at blive bager- eller slagterelev.

Line: ”Mange begynder med et fritidsjob, men det var ikke min indgang til bagerfaget. Jeg tror, at det var godt for mig, at jeg fik gymnasiet med. Jeg savnede modenhed og livserfaring, før jeg for alvor skulle i gang med en erhvervsuddannelse og job. Årene på gymnasiet gjorde mig mere robust. Det gør, at jeg nu kan magte det ret krævende bagerfag. Men det er selvfølgelig individuelt. Andre kan sagtens tage den direkte vej fra fritidsjob til en erhvervsuddannelse.”

”Jeg synes, at erhvervsuddannelserne skal gøre sig meget mere synlige på skoler og gymnasier. Man skal vise, at der er spændende muligheder. Og studievejlederne bør fortælle om de gode jobmuligheder, hvis man f.eks. nævner, at man tænker på at blive bager,” siger Line Knudsen.

Godt med gang i den

Victor: ”Vanetænkningen skal ændres. Man skal have fat i de unge allerede omkring 8.-10. klasse. De skal ud og prøve forskellige fag, som nu i en butik. Hvordan er det at arbejde i en delikatesse, en slagterafdeling, som tømrer, murer, vvs'er eller elektriker? Der er et væld af muligheder! Da jeg gik i folkeskolen, havde vi vist kun besøg af folk fra fagskolerne én gang. De stod og snakkede. Det blev jeg ikke fristet af. Jeg skulle have været ude i butikkerne og prøve, hvordan, det er!”

”Det er da fedt, at jeg snart kan sige, at jeg er udlært slagter. Det giver mig noget stolthed. Og jeg synes, at Bilka i Tilst er en fed arbejdsplads. Der sker hele tiden noget, og det passer godt til mit temperament. Hvis jeg sidder ved en pc i mere end en halv time, er jeg klar til at splitte den ad,” griner den unge gourmetslagterelev.

Hvor blev stoltheden af ved at have en erhvervsuddannelse? spørger Liselotte Christensen, HR- og kommunikationschef ved XL-BYG. 
(Foto: XL-BYG)