Butikkerne kan ikke klare kampen mod butikstyverier på egen hånd. Det er så stort et problem, at kommunerne også må være med i bekæmpelsen af kriminaliteten. 

Det har Gentofte Kommune besluttet at gøre. Kommunen har taget initiativet "Gentofte - fri for tyveri" for at komme ud af den kedelige tendens – og det skal Gitte Larsen Dalskov, der er leder af initiativet, gøre noget ved.

– Det er en indsats, der har til formål at råde borgere, erhvervsdrivende og butiksejere i Gentofte Kommune om, hvordan vi kan forebygge indbrud og tyveri, siger hun.

Gentofte Kommune lancerede i 2020 projektet ”Gentofte – fri for tyveri”, hvor kommunen, erhvervslivet og borgerne i samarbejde med politiet kan bekæmpe og forebygge tyvenes muligheder. Det vil bl.a. butikkerne have glæde af.

I samarbejdet vil man bl.a. forsøge at finde metoder, der stresser tyven, når uheldet er ude og tyvene forsøger at begå indbrud, tricktyverier eller butikstyverier.

Et af initiativerne er erhvervsnabohjælp, som en antal virksomheder, der ligger tæt på hinanden, kan bruge. Her kan opgaven bestå i, at f.eks. butikkerne orienterer hinanden om usædvanlige hændelser eller iagttagelser i området.
 

Forsinkelse

Gitte Larsen Dalskov siger, at samarbejdet om at skabe tryggere forhold for bl.a. butikkerne blev forsinket af coronakrisen, men at hun nu er i fuld gang med at føre initiativet ud i livet.

– Corona forsinkede udrulningen af initiativet. Problemet var, at mange af butikkerne havde lukket og kæmpede med en masse problemer med økonomi og andet, og de havde ikke overskud til at se på, hvad man kan gøre ved kriminaliteten, hvor især butikstyveri i lang tid har været stigende.

Hun har gennem 2022 arbejdet intenst på at samle projektet op og få gennemført de mange initiativer. 

– Man skal engagere folk i det og få dem til at sige, at de godt kan se en idé i at gå med. Det kræver også, at man som butik siger, at de gerne vil have, at jeg kommer ud og taler med dem. Butikkerne mærker meget til butikstyveri, men de spørger engang imellem sig selv, om de får noget ud af at anmelde det og bruge tid på det. Det kan godt være frustrerende for butikkerne.

Hun har fået lavet en app, som kan tilbydes de erhvervsdrivende, og den fungerer ligesom en app med nabo-hjælp. 

Hun forsøger desuden at komme tættere på de erhvervsdrivende. Hun har lejet et lokale på Charlottenlund Station, så hun er tættere på de erhvervsdrivende og butikkerne i hovedgaden Jægersborg Allé. Om projektet siger hun:

– Der er nu stor interesse for initiativet. 

Ros til kommune

Gitte Larsen Dalskov har også fra starten holdt møder med Dansk Erhverv. Her siger chefkonsulent Henrik Lundgaard Sedenmark, at det er positiv, at en kommune engagerer sig i problemerne med kriminalitet.

– Det er interessant, at kommunen siger, at den ikke bare kan læne sig tilbage og sige, at det må borgerne og butikkerne selv klare. Gentofte har anerkendt, at det er et samfundsmæssigt problem. Det er rigtig stærkt, og det burde der være flere, der gjorde. 

Han siger, at der generelt er en tendens til at lægge hele ansvaret for at bekæmpe f.eks. butikstyveri over på butikkerne alene. Holdningen er ofte, at de blot kan sikre sig bedre.

– Det er forkert at sige, at det er butikkernes egen skyld. Det er et samfundsmæssigt problem. Det er samfundet, der skal tage ansvar for det og sikre, at der ikke er kriminalitet. 

– Jeg er meget bekymret for, om det her fortsætter. Der er behov for at sætte ind fra politiets, myndighedernes og kommunernes side for at få stoppet det her.
Han har et klart ønske om, at politiet kommer til at få en større rolle.

– Vi er selvfølgelig klar over, at der er kriminalitet, som er værre end butikstyverier, og at politiet derfor skal prioritere deres ressourcer. Men når det er sagt, kunne vi godt ønske os, at politiet gjorde en større indsats på det her område. At de ikke kun afventer anmeldelserne, men at de også er med til at forebygge, fx ved at komme mere ud i butikkerne.

– Derudover er det et stort problem, at ventetiden ved domstolene er så lang. Hvis en butikstyv først kommer for en dommer og får sin straf tre-fire år efter tyverier et begået, så har straffesagen ikke den forebyggende effekt, man kan ønske sig. Dernæst er det jo ganske vanskeligt at huske præcist, hvad der er sket tre-fire år efter det skete, siger Henrik Lundgaard Sedenmark.