Tema om butiksindretning sætter strøm til din viden

5. apr 2023 -
This describes the image
Foto: Privatfoto
  • Dagligvarehandlen.dk tager fat på et emne, som alle har en mening om: Butiksindretning

Kære Læser

Også i april måned åbner vi en ny temaside med spændende og lærerige artikler. Denne gang tager vi fat i et emne, som alle i og omkring dagligvarebranchen har en mening om: Butiksindretning.  

Vi besøger en to moderniserede og ombyggede butikker hos henholdsvis Dagrofa og Coop og leverer tankerne bag indretningen.

Både Meny i Måløv og SuperBrugsen Ullerød trodser discount-bølgen. I de to sjællandske butikker vil man ikke gå på kompromis med kvaliteten. Målet er suveræne kundeoplevelser.

Vi skæver også mod udlandet for at fange de trends, der kan få betydning for fremtidens indretning af butikkerne.

Vi har i flere år set en tendens i europæiske butikker, hvor man trækker det landlige miljø ind i butikken med fokus på lokale fødevarer. I Belgien og Holland dyrker man ligefrem grøntsager på taget af butikker, og så bliver den økologiske gulerod jo ikke mere lokal.

Vi går i teknologiens fodspor og undersøger kundernes opfattelse af scan selv systemerne.  Vi ser også på grøn omstilling og energi optimering. Og ikke mindst hvordan vi får de yngste generationer aktiveret i butikkerne.

Hver måned tager vores dygtige journalister fat i et nyt tema.  Har du forslag til næste måneds tema, er du velkommen til at kontakte mig.  Jeg glæder mig til at høre fra dig.
 

Opdateret 8. apr 2023