Basalt åbner butik nummer fire
-
Salling Group har nu slået dørene op for sine fjerde ultra-discountbutik. Den ligger i Odense
Det er ikke en gang en måned siden, at Salling Group præsenterede sin nye kæde, der er inspireret af den heftige inflation.
Kæden hedder Basalt, og det er da også basisvarer, som kunderne kan hente i den delvist mørklagte butik, hvor der er sparet på strøm og personale.
I dag åbner kæden sin fjerde butik, og den har adresse på Ørbækvej i Odense SØ.
Som noget nyt er der et mindre udvalg af brød i butikken.
”Som noget nyt, har vi efter et stort ønske fra vores kunder, tilført vores Basalt butikker et meget begrænset sortiment på brød. Selvfølgelig til langt under discountpriser, lige som resten af butikkens sortiment,” skriver Henrik Nielsen, der er daglig ansvarlig for kæden, på LinkedIn.
Basalt åbnede sin første butik 11. oktober i Kastrup. De øvrige butikker ligger i Aarhus-forstaden Viby og i Helsingør. I Hjørring åbner en butik i næste uge. Kædens sjette butik skal ligge på Hovedvejen i Glostrup, hvor den åbner 23. november.
I alt 10 butikker skal åbne i Netto-butikker inden jul.