- Min helt store drøm er, at jeg godt kunne tænke mig at blive Danmarks yngste købmand i Rema 1000. Det er noget, jeg har villet lige siden, jeg blev elev. Det har været mit helt ultimative mål. Det kan ikke blive større end det.

Ordene kommer fra 21-årige Mia Rosengreen. Hendes Rema-rejse starter, da hun i 2020 netop har færdiggjort gymnasiet, og coronapandemien lukker det meste af samfundet ned.

I sin fritid arbejder Mia i Rema 1000 i Kolding, og da hun er meget glad for det job, spørger hun en dag sin chef ind til muligheden for at blive elev i butikken. Hun har før snuset lidt til varebestilling og vareksponering, og det synes hun var spændende.

Samtidig vækkede det noget i hende gradvist at få mere ansvar, for hvis der er noget, Mia motiveres af, så er det ansvar og viljen til at ville være den bedste.

Chefen indvilliger i, at Mia bliver elev i butikken, og siden den dag har hun ikke set sig tilbage. I dag, tre år senere, er Mia souschef i selv samme Rema 1000, og sidste år vandt hun Rema 1000s pris ”Årets Elev”.

Pris og passion

Årets Elev er en pris, Rema 1000 uddeler hvert år, og den går til en elev, der har udvist stort engagement og som har arbejdet målrettet og lagt stor energi i sit arbejde.

For Mia var det meget stort at vinde prisen:

- Jeg har aldrig nogensinde været så glad i mit liv før. Det var virkelig en stor anerkendelse, at der var nogen, der så den forskel som man gjorde, og det arbejde som man lagde i det.

Noget af det, Mia er særligt passioneret omkring i sit arbejde, er at hjælpe folk med psykiske diagnoser eller folk i fleksjob i arbejde. Mennesker, hvis potentiale måske ikke er blevet set og hørt, dem brænder Mia for at hjælpe:

- Det at være med til at tro på nogle andre mennesker, så de får opbygget det samme selvværd, som jeg selv har fået opbygget, det er virkelig det, der fastholder mig i branchen.

Udover at hjælpe folk i fleksjob og folk med psykiske udfordringer er nogle af de gode ting ved dagligvarebranchen, at der for Mia er en stor portion frihed under ansvar, og at hun kan få lov til at udfolde sig kreativt med udstilling af varer.

Desuden fremhæver hun det forhold, man som butiksansat kan få til stamkunder. Hun elsker kunder, der kommer tilbage, fordi hun ser det som en bekræftelse af, at de gør det godt i butikken.

Træt af fordomme

Det er ikke nogen hemmelighed, at der er mangel på unge i dagligvarebranchen. Det mærker Mia også, og hun har et klart bud på, hvorfor mange unge fravælger branchen:

- Jeg tror ikke, at det er prestigefyldt nok for mange mennesker. Man siger tit, at hvis man ikke kan blive et eller andet, så kan man altid blive kassedame et eller andet sted. Og det, synes jeg, er ærgerligt.

Den manglende prestige og fordomme er også noget, Mia oplever. Hun har været ude for, at folk omkring hende ikke forstod hendes valg af branche, med den begrundelse at hun er meget kvik, og at de havde forventet mere af hende.

Det gjorde Mia vred og ked af det, for forestillingen om, at butiksansatte ikke er begavede, er desværre ret udbredt, skønt det naturligvis ikke passer.

Mia peger på, at den gængse forestilling om det at arbejde i butik er, at de blot fylder varer på hylderne og scanner dem i kassen. Det er dog langt fra hele sandheden. De skal også forholde sig til databehandling, folks indkøbsvaner, varebestilling, personalehåndtering og ikke mindst utilfredse kunder.

Mia ville ønske, at flere unge mennesker valgte at følge deres hjerte fremfor at lade fordomme og andres forventninger diktere deres vej i livet.

Hvis man som ung oplever at have et fritidsjob i en dagligvarebutik, som man er rigtig glad for, pointerer Mia, at det er meget mere værd end at have et job, man ikke er glad for, men som måske til gengæld behager ens omgangskreds.

Den helt store drøm

Der kan vist ikke herske nogle tvivl om, at Mia er særdeles tilfreds med sit job i Rema 1000. I dag kan hun kalde sig souschef, og står det til Mia, får hun inden for et par år også titlen som købmand.

Mia arbejder hen mod målet ved at skabe sig et netværk og spørge andre i branchen om deres erfaringer, og hvordan de driver deres butik. Udover det går hun på kurser i blandt andet ledelse, så hun er klædt godt på til, når hun en dag skal ud og have ansvaret for medarbejdere.

Hendes vilje til at ville være den bedste gør, at hun hver dag sætter en ære i at butikken, personalet og ikke mindst hende selv står knivskarpt, og det håber hun kan være medvirkende til, at hun når sit ultimative mål om at blive købmand:

- Jeg er 100 pct. sikker på, at jeg skal nok blive købmand en dag. Men ved at gå den der ekstra mil hver eneste dag, så er jeg sikker på, at det kommer hurtigere.