Meny får en fødevare-Oscar

Reitan 1. sep 2015 -
This describes the image
Skrevet af: Henrik Denman

Fødevarekæden Meny har i dag modtaget Børsens Smagspris 2015 for gourmet-osten Unika Gnalling fra Arla.

Prisen blev uddelt ved en stor fødevarekonference i Tivoli Congress Center. Priserne uddeles en gang årligt af en ekspertjury og gives for de mest smagfulde fødevarer, der kan købes i almindelige fødevarebutikker.

I år modtog Meny prisen for en lille, men smagrig mundfuld, nemlig Unika Gnalling fra Arla, som sælges i Menys fødevaremarkeder.

- Vi er rigtig glade for topkokkenes anerkendelse. I Meny arbejder vi konstant på at udvide vores udbud af både danske og internationale kvalitetsfødevarer, herunder et enormt osteudvalg. Vores ambition er at ville og kunne mest, når det gælder gode fødevarer, og set i det lys er Børsens pris naturligvis en fjer i hatten, siger kædedirektør i Meny, Jørgen Nielsen, i en pressemeddelelse.

Traditionen tro er det nogle af landets mest velrenommerede topkokke, som står bag udvælgelsen af de bedste og mest smagfulde fødevarer, der er tilgængelige i butikkerne.

Af Henrik Denman

hede@dhblad.dk

Opdateret 10. nov 2020

Vil du vide mere?