Nye tal fra Landbrugsstyrelsen viser, at danskerne lyst til at skære i græskar i forbindelse med halloween er stigende. 

- Vores tal viser, hvem der professionelt dyrker græskar, og her er tendensen klar. For alle sorter af græskar er der sket en markant stigning siden 2015, og i år har udviklingen taget et solidt hop for de uhygge-spredende sorter. Så chancen for at møde en græskarmand fra en dansk mark er virkelig stor i år, siger Peter Byrial Dalsgaard, teamleder i Landbrugsstyrelsen.

Det er primært sorten centnergræskar, der bliver brugt som halloweengræskar.

Fra 2015 til 2020 styrtdykkede arealet med mandelgræskar ellers fra 19 til blot én enkelt hektar. Men i år er udviklingen vendt, og det samlede areal med mandelgræskar er steget til hele 33,5 hektar.

-  Vores tal kan desværre ikke afsløre, hvilke græskar der bliver spist, og hvilke der spreder uhygge, men mandelgræskarret er et lækkert spisegræskar, som mange nok kender som spaghettigræskar, så det er måske også en ny madvane, der kan ses på markerne her, siger Peter Byrial Dalsgaard.

Det samlede areal for græskardyrkningen i Danmark breder sig over 387 hektar. Siden 2015 er græskarmarkerne vokset med 65 procent.

Hvis familiens unger er ekstra ivrige for at komme med på indkøbstur i disse dage, er grunden formentlig, at det trækker op til halloween, som ifølge amerikansk tradition altid finder sted den 31. oktober.

Dermed er det ikke kun blevet højsæson for at skære skræmmende ansigter i græskar, men i særdeleshed også at klæde sig ud til en omgang spøg og skæmt på skoler, i gaden og på villaveje.

Lars Aarup, kommunikations- og analysechef i Coop, har tidligere til Dagligvarehandlen udtalt sig om et støt stigende salg af græskar siden 2007, hvor fastelavn og halloween var lige stor. I dag er halloween noget større og samler hele familien, mens fastelavn kun er for familiens mindste.