Under valgkampen blev der talt vidt og bredt om den nu afgåede regerings gennemførelse af det såkaldte paradigmeskift i udlændingepolitikken; men nu, hvor en socialdemokrat har sat sig på statsministerposten med en ren S-regering, ser det ud til, de næste år kommer til at byde på en anden slags paradigmeskift.

I stedet for et regeringsgrundlag har statsminister Mette Frederiksen (S) lavet et "forståelsespapir" med støttepartierne i rød blok - et skriftligt håndslag på, hvad Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten sammen vil arbejde for de kommende år.

For erhvervslivets vedkommende har forståelsespapiret i høj grad været en tynd kop te uden konkrete tal for, hvor pengene skal komme fra, eller hvor mange der skal bruges.

Hvis man tager udgangspunkt i den økonomiske plan, Socialdemokratiet fremlagde i foråret, tegner der sig dog et billede af de prioriteter, den nye regering har.

Læs også: Regeringens yngste er en af de tunge drenge

Tilbagerulning af lempelser

Under VLAK-regeringen blev der besluttet en række skatte- og afgiftslempelser, som indtil videre har frigivet omkring 18 mia. kr. til danskerne, viser beregninger fra Skatteministeriet først på året. Heraf er en tredjedel rettet mod erhvervslivet.

Der er blandt andet tale om punktafgifterne for grænsehandelsfølsomme varer som øl og vin, emballageafgifter og arveskat ved virksomhedsoverdragelse til næste generation. En række af disse skatte- og afgiftslempelser vil nu blive rullet tilbage.

Det drejer sig blandt andet om emballageafgifterne, hvorom der i forståelsespapiret fra den nye regering med støttepartier står:

"Højere afgifter på plastik samt en plastikhandlingsplan skal bidrage til at reducere plastikforbruget og sikre færre emballagetyper. For at mindske skadelige kemikalier i hverdagen genindføres afgiften på skadelige stoffer som PVC, ftalater og PVC-folier."

Læs også: Stemmesluger bliver miljøminister

Desuden vil regeringen "gennemføre omprioriteringer inden for det offentlige forbrug og målrettede skattestigninger, f.eks. at tilbagerulle lempelsen af bo- og gaveafgiften for virksomhedsarvinger".

Den tidligere regering sænkede arveafgiften ved generationsskifte fra 15 pct. til 5 pct., og den milliard, de 10 procentpoint har kostet statskassen, vil S-regeringen have igen.

Ifølge Socialdemokratiets plan "Gør gode tider bedre for alle" skal også skattelettelserne på kapitalindkomst tilbagerulles. Pengene skal i stedet bruges på at "give nedslidte, der har været længst på arbejdsmarkedet, en ret til at trække sig tidligere tilbage".

I alt vil Socialdemokratiet - primært gennem skatte- og afgiftsstigninger - finde 9,6 mia. kr. foruden det økonomiske råderum til at betale for en række velfærdstiltag, især inden for sundheds-, uddannelses- og ældreområdet.

Til sammenligning har den tidligere regering lempet skatter og afgifter for erhvervslivet for 8,8 mia. kr. frem mod 2025.

Læs også: Overraskelse på fødevareministerposten

Vil samarbejde med erhvervslivet

Den økonomiske plan fik hårde ord med på vejen fra erhvervslivet, da den blev fremlagt i slutningen af maj.

- Det er positivt, at Socialdemokratiet vil gøre det skattemæssigt mere konkurrencedygtigt for virksomhederne at investere i forskning og udvikling. Desværre rummer planen også adskillige skatteforhøjelser, som vil være skadelige for danske virksomheder - for eksempel forslagene om højere kapitalskat og højere skat på generationsskifte af vores mange smv'er rundt omkring i landet, udtalte DI's direktør, Kent Damsgaard, dengang til Dagbladet Børsen.

Også markedschef i Dansk Erhverv Henrik Hyltoft har udtrykt skepsis over Socialdemokratiets planer, men han håber, at den røde regering vil inddrage erhvervslivet, som den tidligere regering har gjort det.

Læs også: Ny ministerpost kan give oprejsning

I forståelsespapiret skriver det parlamentariske flertal da også: "En ny regering vil sikre gode og stabile rammevilkår for dansk erhvervsliv" for at øge eksporten og Danmarks konkurrenceevne.

Det skal efter sigende ske gennem en "aktiv og grøn erhvervspolitik, som er bredt forankret i Folketinget".

Indtil videre ser det dog ud til, at de mest konkrete forslag, der vil gavne dansk erhvervsliv, handler om arbejdskraft. Regeringen vil gøre det nemmere at rekruttere udenlandsk arbejdskraft, lige som den nye regering vil "have som mål at øge beskæftigelsen udover det, der allerede forventes" for at imødekomme den mangel på arbejdskraft, der ses i blandt andet detailbranchen.

Socialdemokratiet og støttepartierne satser ikke mindst på flygtninge og familiesammenførte som ny arbejdsressource.

Læs også: Madspildstænketank råder til frivillige aftaler om madspild