Helt efter planen landede industrien som det første område et forlig under dette års overenskomstforhandlinger.

Forliget mellem Dansk Industri og CO-Industri hæver blandt andet mindstelønnen med 7,50 kr. over de næste tre år og sætter scenen for de øvrige forhandlingsområder inden for handel, transport, byggeri, rengøring mv.

I alt skal mere end 600.000 medarbejdere have ny overenskomst på det private arbejdsmarked, men der er lang vej, før overenskomsten er endeligt i hus.

Det vurderer arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl fra Aalborg Universitet.

- Vi er måske tættere på konflikt end i 2017, da vi sidst havde private overenskomstforhandlinger. Man mærker tydeligt, at lønmodtagerne har en opsparet utilfredshed, som de mener, skal forløses ved den her overenskomstfornyelse. Lønmodtagerne mener, at de har været løntilbageholdende i rigtigt mange år, mens virksomhederne har præsteret store overskud. Omvendt har konjunkturerne
ændret sig ret meget inden for det seneste år. Det vil sige, at arbejdsgiverne kigger meget nervøst ind i fremtiden, fordi de økonomiske prognoser har forværret sig den seneste tid. Dertil kommer den politiske usikkerhed med blandt andet
Brexit og Trump, siger Laust Høgedahl, lektor ved Institut for Politik og Samfund på Aalborg Universitet.

Det centrale punkt i forhandlingerne er nok engang lønnen. Især byggeriarbejderne kræver, at mindstlønnen på ca. 127 kr. i timen bliver sat markant op for at dæmme op for social dumping.

Beløb på helt op til 30-40 kr. ekstra i mindsteløn har været nævnt forud for forhandlingerne. Det forventes arbejdsgiversiden langt fra at ville indfri, og derfor peger alt også i retning af, at byggeriarbejderne stemmer nej til en ny overenskomst.

Konflikt kræver samlet flertal

Byggeriarbejdernes nej gør det dog langt fra alene, hvis det hele til sidst ender med en storkonflikt. På det private område stemmer alle medlemmer samlet, og derfor skal der være et samlet flertal for et nej blandt områdets mere end 600.000 lønmodtagere, før det kommer dertil.

Derfor kræver det ifølge Laust Høgedahl især, at nej-kampagnen kan mobilisere støtter blandt HK-funktionærerne og Dansk Metal, som er de store lønmodtagergrupper. Det er efterhånden 22 år siden, i 1998, der sidst var storkonflikt på det private område.

Den såkaldte gærkrise varede i knap to uger og betød dengang, at butikkerne ikke kunne få nye, friske forsyninger.

Danskerne hamstrede i den periode så meget gær, at der opstod et sort marked for udenlandsk gær.

- Efter 2.verdenskrig har der været storkonflikt på det private område ca. hver 16-18 år, så det er ved at være oppe over. Men det er jo blot det statistiske gennemsnit. Omvendt har vi et historisk lavt konfliktniveau i den private sektor - og har haft det længe. Så det vidner om, at parterne kan finde ud af at finde hinanden. Men det er klart, at der altid er risiko for konflikt. Hvis det ender med konflikt, er det fordi, lønmodtagerne hælder forliget ned ad brættet, når de går til urafstemning, siger Laust Høgedahl.

Den nye overenskomst skal være forhandlet på plads senest 1. marts. Herefter har forhandlerne fra Fagbevægelsens Hovedorganisation og Dansk Arbejdsgiverforening maksimalt to gange 14 dage til at finde et resultat i Forligsinstitutionen.