Store forskelle i kommunernes butiksplanlægning

23. maj 2017 -
This describes the image
|| Arkivfoto: Helle-Karin Helstrand|Arkivfoto: Ulrik Samsøe Figen|Arkivfoto: Ulrik Samsøe Figen
Skrevet af: Søren Tougaard

Detailhandelsplanlægningen i kommunerne har stor betydning for, hvordan byerne udvikler sig. Der kan dog være store forskelle på, hvor kommuner ønsker en ny dagligvarebutik placeret, hvis de ender med at give grønt lys til en ny butik.

Skanderborg Kommune ventes efter sommerferien at vedtage et tillæg til en kommuneplan, der indskrænker detailområdet i tre af kommunens større centerbyer.

I den anden ende er Randers Kommune, der frem til 2016 gav tilladelser på tilladelser til at placere nye discountbutikker ved ind- og udfaldsveje til Randers. Og lokalpolitikerne sidder ofte med et svært valg, mener Per Nyborg, adm. direktør og indehaver af rådgivningsvirksomheden Institut for Center-Planlægning (ICP).

- Det er en balanceakt. På den ene side vil lokalpolitikerne gerne sikre en tilpas dagligvareforsyning og på den anden side beskytte den eksisterende handel. I nogle byer, som ikke er særlig store, kan man have et ønske om ikke at placere nye dagligvarebutikker i yderkanten af byen, fordi man mener, det vil skade udvalgsvarebutikkerne i bymidten. Det er et argument, vi i stigende grad har set de senere år, siger han.

Nej til flytning
Han peger ligeledes på, at eksisterende midtbybutikker også kan få nej til at flytte udenbys.

- I Vejen har man afvist Aldis ønske om at flytte den eksisterende butik fra centrum til en placering uden for byen. Her har man i forvejen tre kæder uden for byen, og her mener man, dagligvarebutikkerne i bymidten er med til at understøtte handlen i de øvrige butikker, siger Per Nyborg.

Ifølge Per Nyborg er der meget, der taler for, at handlen styrkes ved at samle butikker i klynger, men der kan også være store lokale forskelle og dybe uenigheder mellem byrådets politiske partier.

Derfor forsøger ICP altid at skabe et så klart beslutningsgrundlag som muligt ved at opstille tre, fire eller sågar fem scenarier for, hvad en butiksplacering får af konsekvenser for borgere og butikker, fortæller han.

- Jeg tror, vi kommer til at se flere af disse her sager. Lokalpolitisk er man blevet mere opmærksom på, om man har en tilstrækkelig lokal dagligvareforsyning i forvejen. Mange kommuner er heller ikke interesseret i at åbne op for en ny dagligvarebutik blot for at lukke en anden butik, som så kan risikere at stå tom. I andre kommuner har man langt større fokus på den frie konkurrence, påpeger Per Nyborg.

Opdateret 10. nov 2020

Vil du vide mere?