Den øgede nethandel presser bymidterne overalt i Danmark. Men bymidterne er også presset fra andre sider. Planloven, som blev liberaliseret i 2017, giver nye muligheder for at etablere centre med store butikker i lang afstand fra bymidterne, og den udvikling skaber nu fornyet debat.

Den nuværende planlov skal vurderes af Folketinget til næste år. Planlovens detailhandelsbestemmelser skulle efter planen evalueres til december, men erhvervsminister Simon Kollerup (S) har udskudt evalueringen til at komme inden 1. juli 2020.

Allerede nu er debatten om fremtidens planlov imidlertid godt i gang. Det store spørgsmål er, om planloven blot skal fortsætte i dens nuværende ordlyd, eller om politikerne skal stramme op på planloven?

John Wagner, adm. direktør i De Samvirkende Købmænd (DSK), er kommer med en klar udmelding:

– En stramning af planlovens detailhandelsbestemmelser er og bliver nødvendig.

Opmærksom minister

Han mener, at det får store konsekvenser for bymidterne, at den liberaliserede planlov fra 2017 gav nye muligheder for at etablere flere såkaldte aflastningscentre. Med den nye planlov blev reglerne for udvalgsvarebutikkernes størrelse og placering lempet.

Ifølge John Wagner er problemet, at det skader bymidterne og dermed også de butikker, der sælger fødevarer, hvis kunderne trækkes ud til centre i udkanten af byerne.

Debatten har nu trukket erhvervsministeren ind på banen. Mai Villadsen, Enhedslistens medlem af Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg, har spurgt ministeren, om han vil tage initiativ til at rulle liberaliseringen af planloven tilbage.

Simon Kollerup svarer, at han følger udviklingen tæt. Han er opmærksom på, at udviklingen betyder, at de klassiske bymidter med detailhandel og andre serviceerhverv i mange mindre og mellemstore byer udfordres.

– Denne udvikling er jeg meget opmærksom på, og vigtigheden af, at der også fremadrettet er levende bymidter vil være noget, som jeg vil have fokus på, når vi følger op på anbefalingerne fra Vækstteam for handel og logistik, lyder svaret til Mai Villadsen.

Samtidig siger han, at der endnu er for tidligt at sige noget om, hvilken effekt de nye aflastningsområder har. Foreløbig er kun et par forslag til aflastningsområder ført ud i livet i form af nye butikker.

Store konsekvenser

John Wagner fra DSK er dog ikke i tvivl om, at den største udfordring med den liberaliserede planlov er aflastningsområderne. Han mener, at det ideelle vil være et stop for flere aflastningsområder, før man kan vurdere effekten af de projekter, der allerede er ført ud i livet.

– Vi ser desværre alt for ofte, at kommunerne og ikke mindst de ejendomsudviklere, der står for projektforslagene, er særdeles vidtløftige og helt urealistiske i forhold til de konsekvenser, som de udbyggede aflastningsområder vil have.

På spørgsmålet om liberaliseringen af planloven har ramt dagligvarehandlen siger John Wagner:

– Som det fremgår af ministerens svar, er det vanskeligt allerede nu at dokumentere effekterne af den liberalisering, der fandt sted i 2017. Men ser man generelt over årene, hvor planloven er blevet liberaliseret, er antallet af de mindre butikker i yderområderne faldet voldsomt, mens antallet af discountbutikker i og omkring byerne er steget. For bymidterne har konsekvensen været lukning af en del supermarkeder og mange specialfødevarebutikker; bagere, slagtere og fiskehandlere.

Spørgsmålet er så, hvordan det risikerer at ramme detailhandlen og især dagligvarehandlen, hvis planloven fortsætter i sin nuværende udformning. Her siger John Wagner:

– Vi risikerer helt uddøde bymidter, men vi risikerer også, at der langs indfaldsvejene kommer til at stå en række tomme og meget lidt attraktive erhvervsbygninger. I udlandet er det faktisk nu sådan, at mange aktører etablerer nye, mindre og bynære koncepter. Og selv om eksempelvis Power på et tidspunkt klagede over ikke at kunne få lov til at bygge en hel masse store anlæg uden for byerne, så har vi set, at også de er blevet klogere og nu har planlagt etablering af deres første butik i et bykoncept lige ved Vesterport station. Med andre ord: Det hæmningsløse byggeri ved indfaldsvejene bør høre fortiden til, siger han.