Planloven baner vej for mange nye aflastningscentre

20. dec 2019 -
This describes the image
Illustration: Ulrik Samsøe Figen.
Skrevet af: Henrik Denman

Hovedstrøg og bymidter er sat under hårdt pres på grund af svigende omsætning, ikke mindst fra den kraftigt voksende nethandel. Butikker i handelsbyernes centre lukker på stribe. Til trods for den negative udvikling i bymidterne viser nye tal fra Erhvervsministeriet, at der i disse år i stor stil vil åbne nye, store butikker i nye aflastningsområder.

Det vælter frem med planer om nye aflastningsområder med store butikker i udkanten af handelsbyer over hele landet. Det store antal overgår langt de forudsigelser, politikerne kom med, da planloven blev liberaliseret i 2017.

Tallene fra Erhvervsministeriet tyder dog på, at dagligvarehandlen ikke rammes nær så hårdt som udvalgsvarehandlen af den nye udvikling.

Da planloven blev ændret i 2017, skete det for at styrke konkurrencen og sikre forbrugerne lavere priser. Partierne bag den liberaliserede planlov gav mulighed for, at man kan etablere og udvide såkaldte aflastningsområder, hvor der er et tilstrækkeligt kundegrundlag. Det er først og fremmest store butikker, der skal placeres i aflastningsområderne.

Nye aflastningsområder

To et halvt år efter vedtagelsen af den nye planlov er det muligt at se, hvordan udviklingen med aflastningscentre forløber. Det fremgår af en redegørelse fra Erhvervsministeriet om, hvordan kommunerne bruger de nye muligheder i planloven.

De foreløbige tal viser, at 15 kommuner frem til udgangen af 2018 havde sendt planforslag for aflastningsområder i offentlig høring. Antallet af nye dagligvarebutikker i de kommende aflastningsområder er langt mere begrænset. Der er givet mulighed for at bygge dagligvarebutikker i de fem aflastningsområder, altså i en tredjedel af de nye områder.

Man skal dog være opmærksom på, at rapporten fra Erhvervsministeriet kun dækker perioden frem til og med 2018. Der er også i 2019 kommet nye forslag til aflastningsområder til, som ikke er beskrevet i rapporten.

– Vi er dermed oppe på over en snes planlagte aflastningsområder. Hvis bare de, der er planlagt frem til udgangen af 2018 realiseres, vil det tilføje os over en halv million nye butikskvadratmeter i en situation, hvor vi i forvejen har en voldsom overkapacitet af butikskvadratmeter og desværre må imødese endnu flere de kommende år som følge af stigende e-handel specielt på udvalgsvareområdet, siger adm. direktør i De Samvirkende Købmænd, John Wagner i en kommentar til rapporten.

Han siger, at dagligvarebranchen kan siges at slippe billigt med blot fem dagligvarebutikker på op til 1.200 kvm.

– Helt anderledes havde det selvfølgelig været, hvis kommunerne havde tilladt eller havde planer om at tillade varehuse på op til 5.000 kvm. i aflastningscentre, for så vil der jo reelt blive tale om en konkurrerende bymidte, siger John Wagner.

Pressede bymidter

Han mener, at de mange nye aflastningscentre lægger yderligere pres på de traditionelle bymidter.

– Det er uomtvisteligt, at aflastningscentre flytter handel fra bymidte til ekstern placering. Det bør kommunerne selvfølgelig have for øje, hvis de i bymidten i forvejen har ledige lejemål.

På spørgsmålet om, hvilken betydning den nye planlov nu ser ud til at få for handlen, siger han:

– Tallene taler jo for sig selv. Antallet af aflastningscentre med udvalgsvarebutikker er stærkt stigende, hvad der ikke kan undgå at få betydning for udvalgsvarehandlen i bymidterne.

– Hvad angår mindre, nye dagligvarebutikker ved aflastningscentrene afhænger konsekvenserne helt og aldeles af den lokale konkurrencesituation og byudviklingen, f.eks. tilgængelighed, eventuelt nybyggeri i området, og om der er tale om et nyt koncept, udflytning af butik fra bymidten eller etablering af endnu en butik fra en kæde, som i forvejen har butik i området, siger John Wagner.

Opdateret 10. nov 2020