Organisationer øger pres for lavere afgifter

2. nov 2017 -
This describes the image
Afgifterne på nydelsesmidler må ned, lyder det fra Dansk Erhverv. Arkivfoto: Henrik Denman
Skrevet af: Henrik Denman

Den nye grænsehandelsrapport, som Skatteministeriet offentliggjorde i dag, får handlen organisationer til at øge presset på politikerne for at få sænke punktafgifter på nydelsesmidler.

I Dansk Erhverv siger politisk konsulent Lisa Gundsø, at det er stærkt bekymrende, at danskerne fortsat grænsehandler for beløb i milliardklassen.

- Det afspejler jo blot, at danske butikker fortsat går glip af betydelig omsætning lige såvel som den danske statskasse mister store mængder provenu, når handlen sker syd for grænsen, siger hun i en pressemeddelelse.

Hun slår til lyd for, at politikerne ved finanslovsforhandlingerne skal drøfte annulleringen af den planlagte indeksering af afgifterne ved årsskiftet.

I DSK siger vicedirektør Claus Bøgelund Nielsen, at de nye tal om grænsehandlen er endnu en påmindelse til politikerne om, at afgifter på dagligvarer skader dansk økonomi.

- Grænsehandel er entydigt til skade for dansk økonomi. Statskassen mister moms og afgifter, mens erhvervslivet mister arbejdspladser og produktivitet, siger han.

 

Opdateret 10. nov 2020