Et af de områder, som vi mennesker adskiller os fra andre dyrearter på, er, at vi ikke alle sammen spiser det samme.

Traditioner og geografi spiller store roller, og mange vælger til og (især) fra af religiøse årsager. Til de sidste er det nærliggende at henregne veganerne, der nu er blevet opstillingsberettigede til Folketinget i Veganerpartiet.

Det, der binder dem sammen, er jo - som i de fleste andre religioner - en opdeling af mennesker i gode og onde, og arbejdet består i at missionere blandt de onde for at overbevise dem om, at det er det, de er, så de kan bestræbe sig for at blive gode.

Partiet har på sin hjemmeside defineret nogle ”klare idealer”, bl.a. om, at ”dyrene, vi deler jorden med, reelt er beskyttet mod angst og smerte forvoldt af os mennesker.” Det er de allerede i dyreværnslovgivningen, men partiet går videre og vil arbejde for, at vi skal ”afvikle brugen af dyr til mad og underholdning”, for ”dyr har ret til at leve efter deres naturlige adfærd og behov.”

Det er der ingen husdyr, der gør, så hvad f.eks. med heste? Må man have dem i en stald og ride på dem og lære dem at gå ”dressur”? Det er jo ikke just deres naturlige adfærd. Og hvad med fiskeriet? Dette vigtige erhverv forholder Veganerpartiet sig slet ikke til. Skal det helt stoppe? Og hvorledes med skadedyrsbekæmpelse? Rotter og den slags? Man kan også spørge, hvordan de vil de gøde de 50 pct. af landbrugsjorden, som stadig skal dyrkes, når der ikke er nogen husdyrgødning.

Vil de tillade kunstgødning for ikke at udpine jorden? Og skal de øvrige 50 pct. bare springe i krat, hvilket vil ske, når ”planter og dyr [får] plads og lov til at leve deres naturlige liv”? Og ja, så er der jo planterne.

De kan meget vel have et følelsesliv, og er det så ikke synd at slå dem ihjel, når nu den veganske empati omfatter ”alle levende og følende væsener på jorden”? Kendetegnende for en religiøs bevægelse er også, at dens tilhængere deler sig efter anskuelse på næsten alle andre områder end troen.

Derfor bliver det spændende at se, hvordan partiet vil anlægge en veganerpolitisk vinkel på for eksempel uddannelser – og på Grønland og Færøerne, hvor det er svært at leve vegansk, i hvert fald hvis det skal være på lokale råvarer. Det skal nok blive underholdende.

Enkeltsagspartier befinder sig per definition i intern uenighed om det meste og gør derfor heller ikke enkeltsagen nogen tjeneste ved at skulle fremstå som en enhed. Så er der større bredde i et andet nyt parti: Det Demokratiske Parti.

Det mangler endnu at blive opstillingsberettiget til Folketinget, men det har lagt fra land med holdninger til det meste. Det går også vældigt op i dyrevelfærd og miljø, men det taler ikke om, at vi skal lade være med at spise kød.

Det anerkender, at ”Danmark har en af verdens mest miljøansvarlige og dyreetiske produktioner, og det skal fremhæves og gøres til en international konkurrenceparameter, samtidig med at partiet vil støtte en fortsat udvikling af forskning på området, så dansk landbrug fortsat er i front.”

Det er godt set af Det Demokratiske Parti, for netop fordi Danmark er blandt de lande i verden, der behandler produktionsdyrene bedst, gør man skade på dyrevelfærden, hvis den danske produktion presses ud af landet.

Det stadigt stigende antal verdensborgere vil – trods veganerbølgen – ikke efterspørge mindre, men mere kød i fremtiden, så spørgsmålet er ikke, om det skal produceres, men hvor det skal produceres og hvordan. Og her er det ud fra enhver betragtning tudetosset, når danske dyrevenner prøver at forhindre Danmark i at sætte standarden.