Frygten for overforbrug og fejlmedicinering var blandt begrundelserne, da nogle politikere og ikke mindst Apotekerforeningen var modstandere af, at kiosker og supermarkeder i 2001 fik tilladelse til at sælge håndkøbsmedicin.

Men det blev der dengang taget højde for i den nye lov.

Myndighederne kan bl.a. tage tilladelsen til at sælge medicin fra en butik, der ikke overholder reglerne, og hver måned skal både butikker og apoteker indberette til Sundhedsdatastyrelsen, hvor mange tabletter, salver og næsespray, de har solgt. Tallene samles i Lægemiddelstatistikregistret.

Manglende indberetning

Det har dog de seneste år ikke været muligt for hverken sundhedspolitikere eller offentligheden at finde ud af, hvordan salget udvikler sig, for den nyeste statistik dækker salget i 2015.

Det får detailhandlen skylden for.

På medstat.dk, hvor tallene offentliggøres, er forklaringen således, at ”håndkøbslægemidler tilladt til salg udenfor apoteker endnu ikke er fuldt indberettet”.

Et svar fra Sundhedsdatastyrelsen, der samler tallene, lyder i foråret: ”Ja, det er korrekt, at medstat.dk desværre ikke er opdateret med salg i detailhandlen siden 2015. Oplysningerne kan ikke findes andetsteds.”

To års hængeparti

Ifølge sagsakter fra Sundhedsdatastyrelsen, som Dansk Handelsblad modtog lige før deadline, ligger de indberettede tal for 2016 og 2017 i styrelsen uden at være færdigbehandlede.

Det er derfor ikke muligt for styrelsen at gøre rede for, hvor mange butikker der mangler at indberette salget eller har indberettet det forkert.

”Vi har desværre endnu ikke godkendte data fra detailhandlen for 2016 eller 2017 og offentliggør ikke foreløbige, ikke-godkendte tal. Vi har en del udfordringer med at få tal ind fra detailhandlen,” fremgår det af en mail, som en medarbejder i Sundhedsdatastyrelsen tilbage i januar sendte til en leder i Lægemiddelstyrelsen.

Lægemiddelstyrelsen vil ikke tage ansvar for at sanktionere for eventuelle manglende indberetninger.

Giver fingerpeg om overforbrug

Muligheden for at følge med i, om salget af smertestillende piller eller køresygetabletter, der begge dele er benyttet til selvmord, stiger, eller om der er et overforbrug af svampemiddel eller næsespray, kan blandt andet benyttes til at regulere salget – eller til at advare mod misbrug.

Sundhedsstyrelsen advarede da også i maj 2017 på sundhed.dk mod overforbrug af næsespray. Det skete kun en måned efter, at Apotekerforeningen havde fortalt, at salget af næsespray ”boomer”.

De tal, som altså endnu ikke findes i myndighedernes register, har foreningen hentet fra lægemiddelindustrien.

Kontrollerer ikke længere indberetning

Det er Lægemiddelstyrelsen, der tilser, at medicinforhandlere overholder alle regler. Styrelsen kan politianmelde eller i sidste ende fjerne butikkens tilladelse til at sælge medicin.

Indberetning af solgt medicin er dog ifølge Lægemiddelstyrelsen ikke længere en af de ting, som styrelsen skal tjekke på kontrolbesøg.

Kun ganske få butikker har mistet retten til at sælge medicin, og i ingen af disse tilfælde var årsagen, at butikkerne manglede at indberette salg.

Det har ved Dansk Handelsblads deadline ikke været muligt at få svar på de uddybende spørgsmål, der er opstået i kølvandet på aktindsigten.