Bilka-bekæmper nummer et. Sådan lød overskriften på et portræt i Dansk Handelsblad en gang midt i 00’erne. Skulle man som en selvfølgelighed tro, at det handlede om DSK’s direktør John Wagner, bliver man overrasket.

Det var i stedet et portræt af venstre-politikeren Jan E. Jørgensen, der dengang arbejdede som advokat for De Samvirkende Købmænd med særlig fokus på tidens mange retssager om Bilka-placeringer flere steder i landet.

Men titlen som Bilka-bekæmper har kun været til låns, for er der nogen i dette land, der har fortjent det, må det være John Wagner. 1. oktober har han været adm. direktør i DSK i 25 år. Og han har om nogen dedikeret sin terrier-agtige energi og vedholdenhed gennem alle årene som førstemand i købmændenes organisation som planlovens fornemste forsvarer.

Mega-butikker udenfor bymidterne har fanden skabt! Bevares, grænsehandel, høj moms, afgifter og lukkelovs-liberalisering er heller ikke Wagners og DSK’s kop te. Men grundlæggelsen af det deciderede ”brand”, som navnet John Wagner har udviklet sig til, kommer ikke mindst fra kampen mod kreative Bilka- etableringer.

Den mangeårige DSK-direktør plejer selv at sige, at Salling Group burde takke DSK for at have forhindret etableringen af flere hypermarkeder - sådan som indkøbsadfærden har ændret sig i de senere år.

Top-lobbyisten

Ethvert brand stræber mod at sætte sig fast i et større publikums bevidsthed, og som sådan vil navnet John Wagner også være kendt udenfor dagligvarebranchen. Det er et af de navne, som den almindelige nyheds-entusiast med bred interesse for politik og samfundsforhold vil have hørt eller læst rigtigt mange gange.

Wagners synlighed som top-lobbyist har klart overgået det, man alene ville kunne forvente ud fra DSK’s medlemstal og medlemsvirksomhedernes tyngde i landets økonomi. Der kan vist ikke være foregået meget af betydning på Christiansborg for dagligvarehandelen i hans direktørtid, hvor han ikke har spillet en rolle. Og mange gange en central rolle - som den figur i branchen med flest politiske forbindelser, bedst indsigt i det politiske spil - samt ikke mindst et altoverskyggende politisk engagement.

Nu er Wagner og DSK vokset sammen til ét på en måde, som nok de færreste ville have forestillet sig, dengang han var ny i jobbet tilbage i 1995, hvor modstanden ifølge mange kilder, inklusive Wagner selv, var stor. Det er næppe for meget sagt, at John Wagner skulle kæmpe for direktørposten. Det gjorde han så - og vandt. Men i dag virker han som en af få personligheder, der lige som altid har været der - som en kontrast til en dagligvarebranche præget af hyppige udskiftninger.

Påskedrama i coronaens skygge

25 års-jubilaren har selv frabedt sig at blive interviewet i Dansk Handelsblad i forbindelse med jubilæet. Men gennem årene har Wagner bestemt ikke ladet sig overhøre i de skiftende debatter i branchen. Et af seneste spektakulære slag med hans deltagelse fandt sted i de tidlige corona-dage op mod påsken i år, hvor alt stod i corona-frygtens tegn, og hvor sprækkerne i den ellers så corona-forenede og samfundssindede dagligvarehandel igen brød op, og interesse- modsætningerne blev åbenlyse. Salling Group havde foreslået, at lukkeloven skulle suspenderes i påsken - hvor de mindste dagligvarebutikker ellers har monopol på handelen i fire helligdage - og efter drøje forhandlinger hos

erhvervsministeren endte det i et kompromis i branchen, hvor de store butikker fik to åbningsdage mere på grund af de helt særlige omstændigheder. Da det så i fællesskab skulle kommunikeres ud til danskerne - med en anbefaling til danskerne om at handle lokalt - sprang Salling fra. Mens resten af dagligvarekæderne i en fælles annonce anbefalede at handle lokalt i påsken, gjorde Salling det ikke.

”Jeg tror, vi er en del i dansk dagligvarehandel, som aldrig vil glemme fredag den 27. marts 2020 – dagen, hvor regeringen på grund af covid-19 besluttede midlertidigt og delvist at suspendere lukkeloven i påsken, men også dagen med en tankevækkende splittelse i dansk dagligvarehandel mellem en af de største aktører, Salling Group, og ”resten”, skrev John Wagner på sit favoritmedie Twitter for et halvt år siden.

Temperamentet og det følelsesmæssige engagement lader sig ikke skjule. Og Bilka- ejer Salling Group har alle dage haft andre interesser end flertallet af købmændene og derfor været en hovedmodstander på en række områder.

Oppe mod liberaliseringsbølge

Overordnet set har DSK’s stædige forsvar for reguleringer af den frie konkurrence - læs: lukkelov og planlov - ikke haft medvind i en længere periode hen over årtusindskiftet, hvor liberalisering har været en del af tidsånden. Værst er det gået ud over lukkeloven, som i mange år udgjorde de små dagligvarebutikkers bedste værn mod at blive kørt over ende af større og stærkere konkurrenter.

Den fik imidlertid et hug af dimensioner ved den seneste liberalisering, som trådte i kraft for otte år siden. Sammen med finanskrisen, der var brudt ud nogle år før, fik den friere lukkelov den mest markante effekt i markedet i mange år.

De grundlæggende bestemmelser i planloven er sluppet mere helskindet fra mange års angreb, mens Wagners klassiske forsvar for bymidterne nu nærmest er blevet en folkesag, i takt med, at det går op for flere og flere, at meget af det traditionelle handelsliv er truet på en måde, hvor uddøde bymidter ikke kun er et fænomen, man ser i små provinsbyer. John Wagner er derfor om nogen selvskreven deltager i Erhvervsministeriets nye ”Partnerskab for levende bymidter”.

Forandret købmandssektor

Forbavsende meget er forandret i dagligvarebranchen i løbet af John Wagners 25 år i direktørstolen. Ikke mindst i købmandssektoren, hvor markedsandelene i mange af de første år kun blev mindre og mindre i takt med strukturudviklingen.

I 1995 var Rema 1000 et lidt kuriøst og spritnyt indslag fra Norge, men i dag har franchisekæden arbejdet sig op til at være landets næststørste målt på omsætning - og alt andet lige kan Rema blive størst i løbet af få år. Remas vækst uden sidestykke er en af de faktorer, der har forvandlet det, der var en meget splittet sektor for 25 år siden - med et broget galleri af små og store frivillige kæder, knyttet til en håndfuld grossister.

Nu er det snarere et duopol, hvor de to største aktører, Rema 1000 og Dagrofa, er langt mere strømlinede størrelser end det ”kludetæppe af små og store kongedømmer”, som kendetegnede sektoren indtil for få år siden. Det gør dog ikke nødvendigvis opgaven lettere for DSK. Rema 1000, der nu har overhalet Dagrofa-koncernen som sektorens største aktør, har for eksempel ingen egeninteresse i at bevare de sidste rester af lukkeloven med de omsætningsniveauer, som kædens butikker nu har ramt.

Pensionisttilværelsen må vente

Når man som John Wagner næste gang fylder 65 år, må man finde sig i, at der bliver spekuleret i, om det snart er tid til at trappe ned arbejdsmæssigt. Men i DSK’s eget magasin, der kom ud med Dansk Handelsblad i sidste uge, forsikrer han i et interview, at han fortsætter arbejdet:

- Jeg synes stadig, at der er meget at kæmpe for, f.eks. at få begrænset den meningsløse grænsehandel, siger han til magasinet. Så skulle man have et billede af John Wagner som en, der spillede lidt mere golf og ellers bare skrev flere bøger, bliver det ikke lige med det første. Ikke at det burde være en overraskelse, at han fortsætter. Da DSK for halvandet år siden fik en ny og erklæret midlertidig formand i Erik Løvbjerg, blev det meldt tydeligt ud, at organisationen ikke skulle skifte både formand og adm. direktør samtidig.

Og eftersom Erik Løvbjergs afløser som købmændenes formand skal komme på plads i foråret 2021, kan direktøren naturligvis ikke stoppe samtidig. Og så er John Wagner nok heller ikke lige typen, der vil kunne finde sig i et nedsat tempo og aktivitetsniveau. Når han tweeter tidligt og silde for at promovere sine og DSK’s synspunkter uden hensyntagen til, hvilken ugedag det er, er det unægtelig mere end svært at se ham stoppe kampen for mærkesagerne.

Udvalgte kilder: Købmændenes Historie, Mørch & Buk- Swienty (2007), DSK’s magasin september 2020, adskillige numre af Dansk Handelsblad.