Justitsminister vil skærpe straf for butikstyveri

20. feb 2020 -
This describes the image
Regeringen ønsker at straffe butikstyve hårdere. Genrefoto: Helle-Karin Helstrand
Skrevet af: Søren Tougaard

En øget indsats mod butikstyveri og hæleri har i dag været til debat i Folketingssalen.

Her sagde justitsminister Nick Hækkerup (S), at regeringen fremsætter et lovforslag til efteråret, der skal hjælpe butikkerne mod den organiserede kriminalitet.

I lovforslaget vil der blandt andet være fokus på stigende bøder, fokus på udvisning af udenlandske kriminelle i førstegangstilfælde og højere straf for hæleri.

Samtidig skal politiet også have flere ressourcer til at efterforske den organiserede kriminalitet.

- De Samvirkende Købmænd og vores gode venner i resten af detailhandelen, vil helt sikkert holde politikerne op på løfterne. Vi har arbejdet længe for disse forslag og fortsætter indtil trygheden bliver forbedret og respekten for vores branche løftes, lyder det i en kommentar fra vicedirektør i DSK, Claus Bøgelund Nielsen.

For tre år siden fremsatte DSK 10 ønsker til mere sikker butik.

Det førte til, at daværende justitsminister Søren Pape Poulsen (K) i november 2018 satte fokus på kriminalitet, som er begået i detailhandlen, med planen ”Tryghed for butiksejere.”

- En række af disse initiativer er desværre ikke blevet gennemført blevet. Folketinget bør som minimum kunne enes om at gennemføre den plan, der allerede ligger på bordet til punkt og prikke, siger Claus Bøgelund Nielsen.

 

 

Opdateret 10. nov 2020

Vil du vide mere?