Begejstringen for den dansk-tyske pantaftale var stor ikke mindst i handlen, men spørgsmålet er, om juraen i pantaftalen er i orden.

Mere end 10 år har det taget at få en aftale om pant på dåser i grænsehandlen på plads. Mange åndede lettet op, da aftalen blev underskrevet i maj sidste år. Ikke mindst dansk dagligvarehandel var begejstret over, at der fra 2018 kunne indføres pant på dåser i grænsehandlen. Noget tyder dog på, at det godt kan have endnu længere udsigt, inden pantaftalen bliver til virkelighed.

Debatten om den dansk-tyske pantaftale blev påny åbnet, da det forleden kom frem, at en advokatundersøgelse stiller spørgsmålstegn ved aftalen. Men inden pantaftalen sendes til skrotning, vil det være gavnligt at se på, hvad der er op og ned i den rimeligt komplicerede sag.

Advokatundersøgelsen, der stiller alvorlige spørgsmålstegn ved den juridiske del af pantaftalen, er udarbejdet af advokatfirmaet Bech-Bruun på vegne af Dansk Retursystem, som er en af de vigtige aktører i pantsagen. Dansk Retursystem ejes af bryggerierne, og deres brancheorganisation, Bryggeriforeningen, er også en væsentligt aktør i sagen. Det kan meget vel vise sig, at advokatundersøgelsen har fat i den korrekte tolkning af EU-lovgivningen om moms, men indtil det er fastslået er det også vigtigt at fastholde, at advokatundersøgelsen er et indlæg fra en af sagens parter.

Og gennem det seneste år har bryggerierne været alt andet end begejstrede for pantaftalen.

Længe undervejs

Sagen om pant på dåser i grænsehandlen har kørt siden begyndelsen af 00-erne. Det store gennembrud kom i 2009, da daværende miljøminister Troels Lund Poulsen (V) fik udformet en løsning, som fik opbakning på både dansk og tysk side og fra både handlen og bryggerierne i Danmark. Han fik dog ikke bundet sløjfe på aftalen, og hans efterfølger, Ida Auken, daværende radikal miljøminister, var et mulehår fra at få landet en aftale med Tyskland.

Problemet var momsen. Den tyske regering insisterede på at få moms af de dåser, danskerne køber i grænsebutikkerne. Det blev Ida Aukens efterfølger, Kirsten Brosbøl (S), som fik samlet alle om en fælles løsning, der indebærer, at de danske forbrugere i grænsebutikkerne skal betale pant på en krone plus moms på 19 øre. Panten får de retur, men ikke momsen.

Advokatundersøgelsen fra Dansk Retursystem skriver ifølge dagspressen, at "den erklæring, der er indgået mellem Danmark og Tyskland, er en politisk aftale, som ikke vil kunne håndhæves juridisk". Kritikken er ikke ny, for grænsehandlens brancheorganisation, IGG, har flere gange over for Miljøstyrelsen i Danmark påpeget, at der i deres øjne er juridiske problemer med momsdelen i pantaftalen.

Overtrædes EU-regler?

Der er ingen tvivl om, at juristerne hos både de danske og tyske myndigheder arbejder på højtryk for at afdække, om EU-reglerne rent faktisk vil spærre for pantaftalen, som den ser ud i dag. Der er heller ingen tvivl om, at de danske myndigheder tager kritikpunkterne fra advokatundersøgelsen alvorligt.

Kritikken fra bryggerierne – og i øvrigt også grænsehandlens interesseorganisation–- handler om to ting.

Det ene spørgsmål er, om pantaftalen er diskriminerende. Den kan opfattes som diskriminerende, fordi andre statsborgere end danskere fortsat vil kunne handle i grænsesupermarkederne i Slesvig-Holsten uden at betale pant. Det kan være i strid med EU-retten, og det problem erkender Miljøstyrelsen. Miljøstyrelsen har derfor sat Justitsministeriet i gang med at se nærmere på problemet og for at afdække, om pantaftalen overholder de EU-retlige forpligtelser.

Det andet problem er momsen på de 19 øre, som danske forbrugere skal betale. Også her er problemet, at det kan være i strid med de EU-retlige momsregler. Også her er Miljøstyrelsen i sving med at undersøge, om den momsmodel, som indgår i pantaftalen, er i overensstemmelse med EU-retten.

Serviceeftersyn

Det kan således godt vise sig, at Bryggeriforeningen har ret i deres kritikpunkter, og i så fald bliver det interessant at se, hvordan man så vil indføre pant på dåser i grænsehandlen.

Indtil da har de danske myndigheder travlt med at give pantaftalen det serviceeftersyn, som miljøminister Eva Kjer Hansen (V) har lovet.

Bryggeriforeningen har konsekvent krævet, at de økonomiske konsekvenser ved aftalen bliver afklaret. Før det sker, er det Bryggeriforeningens holdning, at aftalen ikke duer. Bryggerierne er ikke mindst bange for, at aftalen vil medføre betydelige fejlinvesteringer i Dansk Retursystem, ligesom de frygter, at de vil sælge færre øl og sodavand i grænsebutikkerne, hvis der indføres pant.

Før alle hjørnerne af den dansk-tyske pantaftale er på plads, kan der nemt gå endnu flere år i det, der er døbt den uendelige saga om tysk dåsepant.