I fremtiden styrer EU-regler dagligvarebranchens samhandel

20. dec 2018 -
This describes the image
Arkivfoto: Helle-Karin Helstrand

OPDATERET...

De har været diskuteret længe i EU og i mange medlemslande. De er elsket og hadet - afhængig af hvilken side af forhandlingsbordet, man sidder ved.

 

Nu er de her: EU's institutioner, Parlamentet, Rådet og Kommissionen, blev i går, onsdag den 19. december, enige om en lang række regler for samhandlen mellem fødevareproducenterne og dagligvarekæderne.

 

Det er ellers ikke en gang en uge siden, at Paolo de Castro, der er Første Vice President for Landbrugsudvalget i EU-Parlamentet, skrev på Twitter, at ”Forhandlingerne genoptages i januar under det rumænske formandskab.”

 

- Men det har åbenbart været vigtigt for det østrigske rådsformandsskab også at få den skalp, inden de giver formandskabet videre. Vi havde håbet, at de havde brugt lidt mere tid, så vi ikke ender med en tekst med selvmodsigelser eller andre uklarheder, siger markedschef i Dansk Erhverv, Lotte Engbæk Larsen.

 

Dansk Erhverv har endnu ikke set en detaljeret tekst, der uddyber, hvad direktivet kommer til at indeholde.

 

- Vi har bemærket, at indkøbsalliancer ikke skal være forbudt, som der var lagt op til. De skal blot undersøges. Men alt andet lige vil det rykke magtbalancen mellem detailleddet og leverandørerne, og det er ikke til gunst for forbrugerne, siger Lotte Engbæk Larsen.

Hun vil ikke kommentere forslaget yderligere, før den endelige tekst ligger klar efter nytår.

 

En enig handel protesterede

 

Ændringsforslaget fra Parlamentet mødte i sin tid stor modstand i hele den europæiske dagligvarebranche, hvilket fik Coops Peter Høgsted sammen med Salling Groups Per Bank, Lidls internationale direktør, Jesper Højer, og 18 andre topchefer fra de store europæiske dagligvarekoncerner som Ahold, ICA, Edeka, Auchan, Metro og Spar til at sende et protestbrev til EU’s ministerråd for landbrug og fiskeri.

 

– Vi er alt andet end begejstrede for dette initiativ. EU har helt uhørt har tænkt sig at overrule kontraktfriheden mellem samhandlende parter, og forslaget har udviklet sig til EU, når EU er værst. Det må være initiativer som dette, der får privatpersoner, virksomheder og lande til at overveje, om det her med EU nu også er en god idé på alle områder, sagde koncerndirektør i Coop, Jens Visholm, tidligere til Dansk Handelsblad.

Ikke alle er omfattet

Udgangspunktet for direktivet var i Kommissionens forslag oprindeligt, at små- og mellemstore landbrug skulle have hjælp, så de ikke blevet presset af de store dagligvarekæder – blandt andet med alt for lange betalingsfrister.

 

I Parlamentet endte det dog med et ændringsforslag, hvor stort set alle i dagligvarebranchen blev omfattet – både store og små leverandører og alle kæder. Direktivet skulle gælde på ca. 50 områder – ikke kun betalingsfristerne.

 

Som den endelige aftale ser ud, er der dog en øvre grænse for, hvor store leverandører der vil være omfattet og dermed beskyttet af reglerne.

 

Den årlige omsætningsgrænse hedder 350 mio. Euro – eller 2,6 mia. kr. Men umiddelbart fremgår det ikke i den konkrete tekst, om der tages udgangspunkt i leverandørens globale, europæiske eller lokale omsætning. Det vil i hvert tilfælde komme an på, hvordan virksomheden er organiseret.

 

Aftalen omfatter ligeledes færre områder end de oprindelige 50.

 

Leverandørerne: en god start

Leverandørerne er på både europæisk og dansk plan glade for, at der endelig er kommet regler for samhandlen, selv om man gerne have set et regelsæt, der gælder alle.

Fra den europæiske leverandørorganisation FoodDrink Europe og AIM udtrykkes der dog via twitter glæde over, at man for første gang i EU’s historie og efter mange måneders diskussion har landet en aftale.

”Som en politisk aftale var det ikke muligt at sikre alle aktører mod direkte eller indirekte unfair samhandelspraksis, men vi anerkender, at det første skridt i den rigtige retning er taget”, lyder det fra organisationerne på Twitter.

Tweetet er delt af adm. direktør for de danske mærkevareleverandører, MLDK, Niels Jensen, der siger til Dansk Handelsblad:

– Vi havde allerhelst set en frivillig aftale, men det har ikke været muligt. Vi synes, at det er særdeles positivt, at man er nået til enighed i EU. Jeg har endnu ikke nærlæst teksten, men som udgangspunkt mener vi, at det skal hedde fairness for all – altså at alle skal være omfattede af direktivet.

Europas største fødevareleverandør Nestlé har ikke ønsket at kommentere det kommende direktiv over for Dansk Handelsblad.

Når alle formaliteter er på plads, skal teksten formuleres som et direktiv, der skal omdannes til lov i medlemslandene.

Læs pressemeddelelse fra EU her

Læs også: Enig dagligvarehandel siger nej til EU-regler om samhandel,

Mærkevareleverandører ønsker opgør med øget pres fra kæder,

Nye EU-regler kan give højere madpriser

Opdateret 10. nov 2020