Hvad skal vi vente os efter corona?
Denne artikel blev afsluttet onsdag morgen 11. marts - før regeringens radikale indgreb samme aften, der lukker store dele af Danmark ned.
Den nyeste opdatering på antal coronasmittede i Danmark fra kl. 10 i dag er 615.
Corona-spredningen er i den grad blevet en realitet, som overskygger alt andet.
Billedet flytter sig hurtigt, men antallet af coronatilfælde herhjemme sprang fra 90 til 262, mens jeg skrev denne leder. Det er formentlig højere, når du læser den.
Skoler lukker, aktiemarkedet dykker, og fly-, rejse-, hotel-, restaurant- og eventbrancherne lider. Konkurser og fyringer truer, hvis det ikke ændrer sig hurtigt. Og det skal man nok - desværre - være meget optimistisk for at tro.
Tirsdag sendte regeringen en første nødhjælpspakke ud til erhvervslivet med akut likviditetshjælp i form af bl.a. udskudte frister for moms- og skattebetaling. Mere kan følge.
For store dele af fødevarebrancherne var det også en bet, da Nordens største fødevaremesse Foodexpo blev udskudt på ubestemt tid. Men den kan i det mindste nå at blive til noget senere på året. Og formentlig vil vi nå at se endnu mere nedlukning af samfundet, før situationen er stabiliseret. Hele Italien er sat på vågeblus i venten på, at spredningen klinger af. I Storbritannien inddrager nødplaner hæren for at sikre dagligvare-distributionen.
På nogle måder - langt fra alle - minder situationen om middelalderens pestepidemier, hvor byer lukkede portene for fremmede, mens man håbede på, at Gud ville lade pesten passere forbi, før indbyggerne døde af sult.
Det kommer naturligvis ikke til at gentage sig. Men i mange hjemlige dagligvarebutikker vil man have oplevet en første bølge af hamstring. Først var det håndspritten, så toiletpapir og tørkolonial, hvor salgstallene er strøget uventet kraftigt i vejret.
I kan sikkert selv levere flere eksempler på, hvordan nogle danskere sikrer sig hjemmelagre, så de ikke kommer til at mangle noget i tilfælde af, at de skal isoleres - eller isolerer sig selv. Og det alt sammen på et tidspunkt, hvor der endnu ikke var registreret COVID 19-dødsfald i Danmark.
Det er måske lidt kynisk at konstatere i sådan en situation, men en del af rejse- og restaurationsbranchernes tabte omsætning kan havne i dagligvarehandelens butikker.
Hvis omsætningen dykker i ”away from home”-segmentet, må den vokse andre steder. Og her står de gode gammeldags dagligvarebutikker i første omgang som et oplagt bud på, hvor maden så skal komme fra.
Måske er der udsigt til flere og større påskefrokoster end normalt om en lille måneds tid. Det afhænger alt sammen af, hvor hårdt spredningen rammer landet de kommende uger.
E-supermarkedet Nemlig.com har allerede meldt om et rekordsalg, og situationen kan give et boom i e-handelen med fødevarer, hvis vi skulle ende med italienske eller kinesiske tilstande, hvor kunderne f.eks. kun bliver lukket ind i butikker i små hold.
Men der bliver sikkert allerede nu tænkt i scenarier i kæder og butikker, hvordan man bedst muligt kan sprede kundestrømmen ud over dagen. I tilfælde af mere radikale nedlukninger af skoler og arbejdspladser bliver det nemmere. Men hvor mange af os funktionærtyper vil kunne arbejde hjemmefra uden store problemer, ser det naturligvis helt anderledes ud for de ansatte i butikkerne, i logistikken og i produktionsvirksomhederne.
Klima-dagsordenen er for en tid blevet tvunget ned på en andenplads. I en mere normal periode ville det have fyldt meget mere i mediebilledet, da Klimarådet 9. marts spillede ud med et forslag om langt højere afgifter på CO2-udledning, der ville hæve priserne på bl.a. kød og mælk betragteligt.
Forslaget blev da også hurtigt skudt ned af klimaminister Dan Jørgensen (S), men sandsynligheden for, at en forhøjet CO2-afgift bliver et tema i de efterfølgende politisk forhandlinger, er stor.
Den debat kommer dog næppe i gang for alvor på denne side af en stabilisering af corona-situationen. I sagens natur er der også en midlertidig positiv klimaeffekt i corona-pandemien med færre flyvninger og en reduktion af mange andre unødige rejser. Og lige som finanskrisen blev en gamechanger for mere nøjsomme forbrugsmønstre og madspilds-bekæmpelse, kunne corona-krisen give en mere varig effekt for et fokus på lokale fødevarer, lokal handel og mere ferie i Danmark.
Spekulationer? Ja. Ville det gavne klimaet? Ja. Ingen har ønsket sig en pandemi, og vi kan kun håbe på, at vi kommer ud på den anden side uden for store tab, menneskelige såvel som økonomiske. Men enhver krise rummer også muligheden for en ny start. Lidt klogere end før.