Det er almindeligt kendt, at en del dagligvarer – især ferske – er dyrere i Grønland end i Danmark. Ifølge de seneste tal fra Grønlands og Danmarks Statistik fra 2016 er fødevarer og ikke-alkoholiske drikke 36 pct. dyrere i Grønland end i Danmark.

Og nu er nok alligevel nok, mener de grønlandske politikere, som vil have kortlagt årsagerne til det høje prisniveau og se på, hvordan man kan få priserne ned.

Det socialistiske parti Siumut ”finder det påkrævet, at vi nærmere får undersøgt baggrunden for det høje prisniveau i Grønland på dagligvarer, således at vi politisk kan sætte ind på at få sænket priserne”, lyder det i et beslutningsforslag til selvstyret.

Et enigt landsting bakker op om forslaget.

"Ingen hokus-pokus"

Ved førstebehandlingen i Erhvervs- og Råstofudvalget udtalte Demokraternes Randi Vestergaard Evaldsen:

”Vi bestemmer selv, hvordan vores skatter og afgifter skal tilpasses – det gør vi også på fødevarer mm. Så i min optik er der ingen hokus-pokus i det her, det er noget, vi selv tilpasser.”

Blandt diskussionspunkterne er fragtomkostningerne til Grønland fra især Danmark, hvorfra de fleste varer kommer, og logistikproblemer i den forbindelse. Et andet forbehold er loven om, at varedeklarationer skal stå på grønlandsk eller skandinavisk.

Peter Olsen fra Inuit Ataqatigiit rejser spørgsmålet, om det bedre kan svare sig at få varer fra nabolandet Canada, men tilføjer, at:

”Varemærkningsloven stiller en forhindring, fordi der står, at man kun kan etikettere varer på grønlandsk og dansk. Hvis ikke man ændrer varemærkningsloven, synes det ikke realistisk, at vi kan have canadiske varer på vore hylder.”

Vil have avanceloft

Peter Olsen foreslår desuden, at man kigger nærmere på dagligvarehandlens avance på de enkelte varer – nærmere bestemt en ”ny lov om, hvor meget profit man kan kræve af en vare”.

”Hvis ikke vi har en lov, der fastsætter, hvor stor en avance der må tilskrives en vare, så er Inuit Ataqatigiit bekymret for, at varer kan sælges til uhensigtsmæssige høje priser,” lød det i et svar til Erhvervs- og Råstofudvalget i forbindelse med førstebehandlingen.

Kalaallit Nunaanni Brugseni er Grønlands pendant til Coop – og har i øvrigt et nært samarbejde med den danske Coop-koncern. Her har man ikke ligefrem hænderne over hovedet i jubel over den politiske diskussion, der pågår om blandt andet loft over avancen og unødigt høje fragtomkostninger.

- Vi mener, der er mange ting, man ikke regner med i regnestykket. Markante ting som fragt til Grønland - hele vores logistikdel er vigtig at have med i tankerne, siger KNB’s marketing- og kommunikationschef, Benny Reffeldt Otte.

Det skal i parentes bemærkes, at der arbejdes på at udvide skibsfarten til og fra Grønland, hvilket kan få en positiv effekt på priserne set med forbrugernes øjne.

Mærkningsregler spænder ben

Benny Reffeldt Otte er dog positiv over for nogle af områderne, som kommer til at indgå i selvstyrets undersøgelse.

- Emballageloven sætter begrænsninger i dag i forhold til sprog på varedeklaration. Hvis loven bliver lempet, er vi klar til at kigge på de muligheder, det giver os. Men jeg kan ikke komme nærmere ind på det, så længe der ikke foreligger noget konkret, siger han.

Samme kritikpunkt har Niels Andersen, direktør i Pilersuisoq, den største dagligvarekæde i Grønland med 64 butikker og en del af det offentlige selskab KNI.

- Tidligere har vi været lidt låst af mærkningsreglerne. I dag er det svært at handle med andre lande, da varedeklarationen skal stå på et skandinavisk sprog eller grønlandsk. Der er nu ved at blive åbnet op for, at sproget må være på engelsk, hvilket giver os nye muligheder, siger han med henvisning til Landstingets forslag om at tillade engelsk varedeklaration.

Pilersuisoq hilser i øvrigt en undersøgelse af prisniveauet velkommen, fordi det også kan komme virksomheden til gavn.

- Undersøgelsen kan være med til at belyse prisstrukturen inkl. fragt og afgifter, herunder hvad hvert element påvirker slutprisen med hos forbrugeren. En undersøgelse kan samtidig være med til at belyse, om vi er gode nok til at købe varerne ind til den rigtige pris, samt hvilke lande der eventuelt kunne have vores interesse i fremtiden, siger kædedirektør Niels Andersen.