Lige om lidt vender vi det sidste kalenderblad og så starter et nyt år. Det er en god anledning til at løfte blikket og se på de udfordringer, dansk dagligvarehandel kommer til at stå overfor i 2019.

Konkurrencen i detailhandlen har aldrig været hårdere, end den er nu. Internettet og e-handlen betyder, at den nærmeste konkurrent ikke længere findes rundt hjørnet, men lige så godt kan være en netbutik på den anden side af jorden.

Men Danmark er heldigvis fuld af gode købmænd. Trods benhård konkurrence og lav overskudsgrad investeres i moderne butikker - og mange har også netbutik.

Men sorte skyer tegner sig faretruende i horisonten. Hver 10. danske butik er forsvundet fra gadebilledet siden 2008, og danske forbrugere vælger i stigende grad at handle på nettet hos udenlandske netbutikker. Årsagen til det er bl.a., at flere udenlandske netbutikker ofte snyder med momsen, og uanset hvor dygtig man er som dansk detailvirksomhed, så er det umuligt at klare sig i en priskonkurrence mod nogen, som snyder.

I Dansk Erhverv ser vi derfor med stor tilfredshed på, at Vækstteam for Handel har understreget vigtigheden af at skabe lige konkurrencevilkår, nationalt og internationalt. Hvor stort problemet er, understreges af, at EU’s revisionsret anslår, at EU-landene samlet går glip af 1150 mia. kr. på grund af snyd med moms ved grænseoverskridende e-handel, og at det særligt rammer virksomheder i lande med høj moms.

Vækstteamet har også en lang række andre fremsynede og gode anbefalinger, som har til formål at sikre, at der også i fremtiden vil være danske handelsarbejdspladser.

Dansk Erhverv opfordrer politikerne til at lytte uanset politisk farve. For det handler om danske arbejdspladser og velfærd.

Men er det så kun det, der fylder i det politiske liv?

Jeg må desværre svare nej. Vi har eksempelvis lige afleveret et svar på en høring om, hvor skilte om salgsaldersgrænser skal hænge i butikkerne. I stedet for at stille krav om, at de skal være synlige, foreslås nu, at det i detaljer reguleres, i hvilken højde de skal hænge. Krav, der slet ikke passer til butiksindretningen hos de fleste butikker, og derfor vil blive uforholdsmæssigt dyrt at gennemføre.

Det vil påføre dagligvarehandlen endnu en unødvendig byrde. Og det er desværre langt fra det eneste eksempel. Vi ser en stigende tendens til, at der udformes meget detaljeret lovgivning, samtidig med at ryggen vendes til de store og langt alvorligere dagsordener.

Derfor lyder mit nytårsønske til de politiske beslutningstagere: Lad nu være med at mikro-regulere.

Løft blikket og tag fat på de store dagsordner og få skabt lige konkurrencevilkår for danske detailvirksomheder. For det haster.