På et møde i dag, onsdag den 12. december, kan det blive afgjort, hvor meget EU skal styre samhandlen i dagligvarebranchen – eksempelvis når dagligvarekoncernerne hvert år har årsforhandlinger med de store leverandører.

Mødet foregår i en såkaldt triolog, Parlamentet, Rådet og Kommissionen, og det kan blive det sidste. Derefter skal direktivet til formel godkendelse i medlemsstaterne, inden det efter en overgangsfase skal implementeres som lov i de enkelte lande.

Udgangspunktet for direktivet var i Kommissionens forslag oprindeligt, at små- og mellemstore landbrug skulle have hjælp, så de ikke blevet presset af de store dagligvarekæder – blandt andet med alt for lange betalingsfrister.

I Parlamentet endte det dog med et ændringsforslag, hvor stort set alle i dagligvarebranchen blev omfattet. Således ville direktivet også skulle dække eksempelvis Dagrofas eller Rema 1000’s handel med fødevaregiganten Nestlé, og det skulle gælde på ca. 50 områder – ikke kun betalingsfristerne.

Regeringen ønsker frivilligt initiativ

De store knaster i de forhandlinger, der foregår lige nu, handler da også om omsætningsgrænsen for, hvilke virksomheder der skal omfattes.

Yderpunkterne er en minimumsgrænse på 200-300 mio. euro, svarende til 1,5-2,2 mia. kr. – og 1,25 mia. euro, svarende til 9,3 mia. kr.

Derudover diskuteres det, om regelsættet kun skal handle om betalingsfristerne - eller mange andre ting som et forbud mod indkøbsalliancer og mod at stille specialkrav udover lovkrav om eksempelvis dyrevelfærd. Som forslaget så ud fra Parlamentets side, blev der også lagt op til, at medlemsstaterne kunne udstede administrative bøder.

De danske repræsentanter i EU skal i deres forhandlinger tage højde for, at der i Danmark er røster både for og imod en EU-regulering af samhandlen. I et notat til det danske Europaudvalg fremgår det, at regeringen anerkender, at der kan forekomme uhensigtsmæssig handelspraksis i fødevareforsyningskæden, men at regeringen ville have foretrukket et frivilligt initiativ.

”Regeringen finder det vigtigt, at det endelige forslag tillader medlemsstaterne råderum til at implementere direktivet, således at det passer til den enkelte medlemsstats administration, retssystem og erhvervsstruktur”, lyder det også i notatet.

Der er ifølge notatet lagt op til et minimumsdirektiv, som medlemslandene kan vælge at udvide.

Fakta:

I et notat til det danske Europaudvalg fremgår det blandt andet:

- at man i Danmark ikke kan uddele bøder uden domstolens medvirken

- at man i Danmark vurderer, at direktivet kan give højere forbrugerpriser